DEN SKALDEDE FRISØR - THE MUSICAL

DEN SKALDEDE FRISØR - THE MUSICAL

Scandic Falkoner & Musikhuset Aarhus
Spilleperiode: 5. marts - 17. april i København og 24. april - 17. maj i Aarhus

Den Skaldede Frisør - the musical er på mange måder som at se et afsnit Badehotellet. Det er rigtig flot og får dig til at længes efter en varm sommer, men dramaet holdes overfladisk, så den gode stemning ikke bliver ødelagt.

Af: Line Kirsten Nikolajsen

HVAD ER DET
I 2012 lavede Susanne Bier en film, der handlede om frisøren Ida, som er blevet skaldede efter et kemoforløb og i samme ombæring finder sin mand i seng med Tilde fra bogholderiet. Idas liv er med andre ord noget værre rod, da hun rejser ned til hendes datters bryllup i Italien. Datteren, Astrid, og hendes forlovede, Patrick, stresser over brylluppet og er måske heller ikke helt sikre på, at de er rigtige for hinanden. Patricks travle far, Philip, har det også svært med brylluppet, fordi det skal afholdes i familiens italienske hus, som han havde med sin afdøde kone, som han stadig sørger over. Den ultimative kærlighedsfest præges altså af knuste og skælvende hjerter, og hvordan skal det dog nogensinde ende godt? 

One And Only Musical Teater har endnu engang sat tænderne i en populær film, omdannet den til en musical og sat Silas Holst på rollelisten. Handlingen er som i filmen, men er blevet spiffet op med dans og musik, som selveste Thomas Helmig har skrevet det meste af.

VI MENER
Den Skaldede Frisør - the musical er på mange måder som at se et afsnit Badehotellet. Det er rigtig flot og får dig til at længes efter en varm sommer, men dramaet holdes overfladisk, så den gode stemning ikke bliver ødelagt. Hvor dette fungerer glimrende som tv, når man har brug for den slags hygge, bliver det som helaftens musical en temmelig flad oplevelse. Her savner man virkelig et skarpere skåret plot. Fortællingen fra filmen virker bare ikke til at være særlig velegnet til scenen. På den måde er Den skaldede frisør - the musical et glimrende eksempel på, at man ikke altid bare kan kopiere historier fra et medie til et andet, fordi de enkelte medier har afgørende fortælletekniske forskelle. På film fungerede de mange fortællespor glimrende, men på scenen virker det som lidt for mange historier, som berøres lidt for let. Så let, at jeg faktisk har svært ved at få øje på den dramatiske motor eller den konflikt, som gerne skal fange mig og gøre mig interesseret. 

Da hele ensemblet, ledt an af de fire hovedkarakterer Ida, Phillip, Astrid og Patrick, f.eks. synger os til pause med sangen Vejviser, som handler om at stå i et kæmpe livs-dilemma, man skal finde ud af, er jeg simpelthen ret forvirret over, hvilke dilemmaer, det præcis er, de står i. Nummeret virker underligt malplaceret og kommer til lugte af, at man bare skulle have et eller andet, der kunne fungere som storladent musical-agtigt point of no return. Den slags der kan få publikum til at komme tilbage efter pausen. Men i stedet for at være spændt på, hvordan de mon løser konflikten, vender jeg i stedet tilbage til anden akt og er minimalt spændt på at finde ud af, hvilke dilemmaer, det mon var de skulle “vejvises” i. 

Selvfølgelig er der forskel mellem filmen og musicalen. Musikken er en selvsagt afgørende del af slagsen. Den har Thomas Helmig skrevet, og det kan sagtens høres. Det synes egentligt at passe glimrende til den målgruppe, Den skaldede frisør taler til, og nogle af sangene er da også ganske ørehængende - det skal ikke være en hemmelighed, at min ledsager og jeg tager os selv i at gå og nynne Ny Dag efterfølgende. Andre bliver til den banale og overforklarende side på Thomas Helmig-måden, men det har jo selvfølgelig også sit eget brede publikum. 

Generelt virker musicalen til at ville please et formodet bredt publikum, som det desværre ofte er tilfældet med One And Only Musical Teaters produktioner. I dette tilfælde kommer det ydermere til udtryk i brugen af Vild Med Dans-vinderparret Silas Holst og Jakob Fauerby. De er begge to dygtige på scenen, og på den måde mangler der ingen undskyldning for at have castet dem. Hvad der til gengæld mangler en undskyldning for, er den lange ømme parte deux, de to pludselig skal have, der akavet skal klemmes ind midt i det hele. De danser jo skønt, og jeg heppede også på dem i Vild med Dans. Men hvorfor deres Vild Med Dans partnerskab skal inddrages i en musical, der intet har med det at gøre, undrer mig gevaldigt, og det bryder i den grad med den øvrige stil i musicalen. Den slags leflen for publikum udløser korslagte arme og dybe suk hos denne anmelder. 

Det lugter af af lette løsning frem for umage, og det er desværre tilfældet med en del ting i denne forestilling. Det er f.eks. også virkelig en skam, at man ikke kommenterer på en meget velsyngende Maria Lucias tydelige graviditet. Hendes karakter, Astrid, er ikke gravid, og det er svært at give sig hen til fortællingen, når tingene, der siges og gøres, ikke hænger sammen med det, vi ser. Det duer ikke, at hun som højgravid fortæller, hvordan hun i rollen skal ned og prøvesmage vin eller feste hele natten. Hvis man absolut ville stå fast på at ignorere hendes tilstand, kunne man i det mindste have fjernet den slags replikker. Lad det være klart at Lucias præstation ikke påvirkes af dette, og kritikken derfor udelukkende er rettet mod beslutningstagerne. 

Den skaldede frisør har dog sine lyspunkter. Bodil Jørgensen i rollen som den forfærdelige moster, Benedikte, er et meget stort og skinnende et af slagsen. Det er svært ikke at grine højlydt af hendes grove og ligefremme facon, som især glimter i samspillet med datteren Alexandra (Nanna Rossen). Sangerne Line Krogholm og Ilang Lumholdts stemmer gør også gode ting for oplevelsen. Krogholm implementeres bedre i historien end Lumholdt, som ofte blot kommer ind som tilfældig sanger, men det kan tilgives, når man har en stemme som hans. 

Scenograf Benjamin La Cour må dog nævnes som forestillingens absolutte stjerne. Han har efterhånden bevist sig selv som en gave for enhver forestilling, han rører, og for Den Skaldede Frisør er han en ekstremt stor gave. For når historien keder, kan man altid læne sig tilbage og nyde, hvor velfungerende og tjekket LED-scenografien er. Smukkest bliver det, da den store citron-ramme afsløres. Den sender for alvor tankerne i retning af sommer og giver lyst til italienske retter som pasta al limone. En sådan følelse er dejlig, men den er desværre en flygtig sanselig fornøjelse, der drukner i en ellers flad musical. 

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
Hvis du vil have de billigste billetter, skal du gå efter onsdage og søndage, da disse er billigere end andre dage. Der er ikke studie- eller aldersrabat, og de billigste pladser, du kan finde 228 kr. Der er dog få tilbage af disse, så derfor må du nok realistisk set regne med at betale min 378 kr., som det billigste.

 Foto: Miklos Szabo