JAGTEN PÅ DET GODE MENNESKE

JAGTEN PÅ DET GODE MENNESKE

Aveny-T – og turné
3. – 7. marts 2020

Gang på gang stjæler Katinka billedet som den underspillede gademusikant, der efter eget udsagn “lugter af kattepis, men synger som en drøm”. Og det gør hun virkelig. Altså synger som en drøm.

Af: Trine Berg Balle

HVAD ER DET
Forfatteren Karin Michaëlis var en verdenskvinde. Med mere end 70 udgivne værker, der tæller alt fra romaner og børnebøger til novellesamlinger og brevudvekslinger, står hun frem som en af 1900-tallets største danske forfattere. Michaëlis kastede et kritisk blik på de normer, som kvinder i hendes tid var underlagt, og chokerede omverdenen ved at verbalisere kvinders seksualitet og åbne sit hjem op for politiske flygtninge. Hvis ikke du straks kan finde hendes navn frem i dit kulturelle bagkatalog, er du dog ikke alene. For Karin Michaëlis blev aldrig særlig kendt i sit hjemland.

Det vil BaggårdTeatret nu gøre op med. I samarbejde med musiker og sangskriver Katinka Bjerregaard, også kendt fra bandet Katinka, har dramatiker Julie Maj Jakobsen skabt Jagten på det gode menneske, der i denne uge gæster Aveny-T. En musikforestilling, hvori Katinka og skuespillerne Meike Bahnsen, Josephine Nørring og Anders Budde Christensen, tegner et portræt af forfatteren Michaëlis samt den verden, hun voksede op i og så krakelere.

VI MENER
Hvornår er man et godt menneske? Findes der overhovedet gode mennesker? Det mener 10-årige Karin Michaëlis (Meike Bahnsen) helt bestemt. Den fattige gademusikant Shen Te (Katinka), som Karin er stødt ind i, er dog ikke helt så sikker. Som en imaginær følgesvend, eksisterer hun side om side med Karin, og sætter ord og toner på hendes følelser.

Vi følger Karin gennem barndommen i Randers, to forliste ægteskaber og et par affærer. Gennem familietragedier og uvenskab. Og vi er fluen på væggen til selskaber med ingen ringere end Betty Nansen, Bertolt Brecht og Georg Brandes, for bare at nævne nogle få. Josephine Nørring og Anders Budde Christensen jonglerer fint mellem karaktererne i det brede persongalleri, der dog i visse tilfælde kunne have godt af en tydeligere fysisk attribut eller anden karaktermarkering, som det eksempelvis lykkes bedre med i skildringen af Brecht eller Michaëlis’ mor. Hertil fremhæves de historiske begivenheder, der formede Karin i de 77 år, hun levede; Titanics forlis, Adolf Hitlers fødsel, 1. verdenskrig, nazismens indtog, 2. verdenskrig osv. I higenen efter at hive en skyggelagt forfatter frem i spotlightet, har kræfterne bag forestillingen vægtet historien og biografien frem for litteraturen. Maj Jakobsen kunne med fordel have hugget en hæl og klippet et par karakterer ud, og i stedet givet os et mere generøst indblik i vores hovedpersons store passion, skriften. De mange sidehistorier og biografiske nøjagtigheder bliver svære for alvor at engagere sig i, når Karin Michaëlis’ litteratur, selve forestillingens fundament, ikke bliver brugt mere aktivt.

Gang på gang stjæler Katinka derfor billedet som den underspillede gademusikant, der efter eget udsagn “lugter af kattepis, men synger som en drøm”. Og det gør hun virkelig. Altså synger som en drøm. Med syv nye sange, der er baseret på Michaëlis’ liv, åbner Katinka en lomme ind til en, for mange ukendt, skikkelse, der på så mange måder har været en vigtig historisk stemme, ikke kun litterært, men også politisk. Først her føler jeg mig inviteret ind i den produktive forfatters følelsesliv.

Samtidig træder Katinka i karakter som skuespiller, og viser både komisk timing og talent. Hun er bare alt for lidt med. Jeg venter hele tiden på musikken, og ønsker mig endnu mere af vidunderlige Katinka, der synger sig helt ind i sjælen på Karin Michaëlis og serverer små bidder af den for os blandt publikum. Nogle af sangene er sårbare og spinkle, og akkompagneres kun af en ukulele. Andre er elektroniske og bombastiske og fylder hele rummet ud med kraft. En kraft, der tydeligvis fandtes i Karin, og som Katinka momentvis også tillader sig at punktere. Som eksempelvis i nummeret Potteskår, hvor Michaëlis’ facade og følelsesliv langsomt falder fra hinanden.

Det er dog ikke kun Katinka, der tiltrækker sig opmærksomhed. En lydteknisk skratten, der går igennem hele forestillingen, kan ikke gå unævnt forbi. Lyden er til stede som en konstant underliggende, og helt sikkert ikke overlagt, summen, der i de mange musikfri sekvenser forstyrrer i en sådan grad, at jeg misser flere replikker. Hvilket bare får mig til at længes endnu mere efter musikken, der overdøver lyden og lader rummet komme til sin ret. En ærgerlig detalje, der måske vidner om, at produktionen selv har savnet mere musik.

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU
Skal du nå at fange Jagten på det gode menneske på Aveny-T, skal du skynde dig, for forestillingen spiller kun til på lørdag. Her koster de billigste pladser 110 kr., hvis du er under 25 år, hvorimod de bedre pladser længere fremme i salen koster 210 kr. Er du studerende, koster den billigste billet 240 kr. og de bedre pladser 320 kr. Tjek BaggårdTeatrets hjemmeside for tourplan og billetpriser, når forestillingen rykker videre fra Frederiksberg.

 Foto: Pressefoto, BaggårdTeatret.