Anmeldelse: Lystspil

on

Spillested: Teatret ved Sorte Hest
Spilleperiode: 20. – 29. maj 2019
Anmeldt af: Julie Mørkeberg

★★

Hvad er det?
Kirsten Walther har haft mange teaterroller, men er bedst kendt som frembrusende Yvonne i ‘Olsen Banden’-filmene. I forestillingen Lystspil på Teatret ved Sorte Hest, er der fokus på hendes mere private sider – sceneskræk, lavt selvværd, rygter om alkoholmisbrug og spekulationer om hendes dødsårsag.

Lystspil foregår i 1987. Dødsåret for Kirsten Walther. Som så ofte før ankommer hun til prøve på en rolle. Denne gang skal hun spille “Julia” – en prostitueret, der er voldtægtsoffer og som generelt har et hårdt liv og længes efter sin bortadopterede søn. Kirsten Walther bliver gang på gang konfronteret med sin stjernestatus, som hun ikke vil svælge i. Faktisk vil hun helst være fri for pressens ivrige spørgsmål og umættelige nysgerrighed. Selv hendes læge spørger ind; hvordan får hun familielivet til at hænge sammen? Og hvad er hendes yndlingsfarve?

Scene42 har produceret forestillingen, som er en monolog med sporadiske stemmeafbrydelser. Emilie Nordentoft er dramatiker, Per Frohn instruerer og Lotte Munk spiller Kirsten Walther.

Det gode og det knap så gode
Er det interessant, hvad Kirsten Walther døde af? Det er baggrunden for et muligt selvmord, der er interessant. Vi vil forstå, hvad der gjorde livet svært for hende – måske vil vi forsøge at sympatisere med hendes eventuelle tragiske beslutning om at gøre en ende på det hele.

Det var kendt, at Kirsten Walther led af sceneskræk, og det er også sådan, vi får hende præsenteret i åbningsscenen i skikkelse af Lotte Munk: Iklædt gul regnfrakke og gigantisk gul regnhat bevæger hun sig langsomt fra den øverste publikumsrække ned til scenen. Skælvende. Sitrende usikker. Hvert skridt er en kamp. Jeg glemmer helt at trække vejret, fordi jeg kan genkende den nervøsitet, der sidder i hende, og som føles ægte. Jeg tænker, det tegner godt. Lige indtil hun åbner munden…

Ud kommer en stemme, der tydeligt er forsøgt gjort Kirsten Walthersk. Stemmeføringen er skinger og legesyg. Jeg kan mærke, at den er påtaget. Et forsøg på en parodi kan hurtigt falde igennem og føles revy-agtig; en skændsel, når det nu ikke er revy.

Kirsten Walther flygter ind i “Julia”-rollen, som hun er til prøver på på teatret; “Det er jo ikke mig, der drikker, det er rollen!” – og på et tidspunkt bliver det umuligt for både hende selv og os som publikum at skelne, hvornår det er Kirsten Walther selv, der taler, og hvornår det er “Julia”. Det forvirrer dog mere end det gavner. Jeg mister ofte koncentrationen og må anstrenge mig for at komme tilbage på sporet – flere skift i tempoet ville have gjort det lettere for mig at fokusere.

Lystspil glimter i få, komiske øjeblikke – for eksempel, når Kirsten Walther lettere utilpas skal posere i stramtsiddende undertøj i lak og læder for en pressefotograf, og når hendes charmerende naivitet, som vi kender fra Yvonne-rollen, kommer til udtryk.

Men overordnet bliver jeg ikke rørt af teksten, som er fuld af tomme ord og ligegyldige sætninger. Det er pseudopoetisk og prætentiøst, og der er brugt så mange søgte metaforer, at det tenderer et misbrug… Der bliver spillet skuespil, der handler om skuespil, og det er en parodi på teater i sig selv, som jeg griner af af de forkerte grunde.

Desuden irriterer det mig, at Kirsten Walther skiftevis bliver tiltalt “du” og “De” af stemmerne, der afbryder hendes talestrøm. Og så forstår jeg ikke rationalet i, at handlingen foregår i slut-80’erne, men scenografien er 70’er-agtig, og kostumerne ligner mode fra 60’erne.

Om Kirsten Walthers private sider og mulige tragiske dødsårsag er interessante at være vidne til i denne opsætning…? Nogle skeletter hænger bedst i skabet.

Skynd dig ind og se den, hvis
… Du i forvejen kender til Kirsten Walther og hendes historie og gerne vil opleve, hvordan en version af hende bliver portrætteret på en scene.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Er du under 25 år, koster en billet mellem 90 og 135 kr. Er du over 25 år, koster en billet mellem 160 og 205 kr. alt efter, hvor du vil sidde i salen. Du kan sagtens vælge de billige billetter – forskellen på, hvor du sidder, er ikke så stor.

Foto: Frank Sebastian Hansen

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s