Anmeldelse: Nixon in China

on

Spillested: Det Kongelige Teater, Operaen.
Spilleperiode: 12. maj – 6. juni 2019.
Anmeldt af: Trine Berg Balle

★★★

Hvad er det?
I 1972 var den amerikanske præsident Richard Nixon, til stor overraskelse for omverden, på statsbesøg i Kina. Nixons ikoniske møde med Mao Tse-tung, også kendt som Formand Mao, der ledte Kina med hård kommunistisk hånd, blev en mediebegivenhed af højeste kaliber. Faktisk den næststørste efter månelandingen på det tidspunkt! I 1987 skrev den amerikanske komponist John Adams så operaen Nixon in China, der netop skildrer dette epokegørende møde – og for første gang kan den nu opleves i Danmark. I en visuelt interessant iscenesættelse, af Operaens nye chef John Fulljames, tager Nixon in China os med tilbage til et møde, der blev betragtet som et betydeligt diplomatisk skridt mellem stormagterne USA og Kina. Et møde, som måske så pænere ud hjemme i tv-stuerne, end det egentlig var.

Det gode og det knap så gode
Tag en historisk og storpolitisk skelsættende begivenhed, tilsæt en række dygtige operasangere, en håndfuld dansere og en dynamisk scenografi – så har du Nixon in China! På papiret lyder det ret interessant, og det er det også et stykke ad vejen.

Rammen for Nixon in China er et gigantisk arkiv, hvor brune kasser står stablet fra gulv til loft. Herfra dykker vi ned i fortiden i form af dokumentariske billeder og video, som projekteres op på kasserne og giver os mulighed for at følge de autentiske begivenheder undervejs. Arkivmaterialet spiller smukt sammen med scenografien, der folder sig ud og ind med en drejescene og en stor kvadratisk trækasse, der skaber nye rum og stemninger. Det er flot, fængende og en effektiv måde at guide publikum gennem et relativt kompliceret stykke verdenshistorie og et bredt persongalleri. Dette består nemlig på den ene side af amerikanerne, Nixon (Johan Reuter), hans hustru Pat (Sarah Tynan) og deres rådgiver Henry Kissinger (Zachary Altman) i front, og på den anden side af kineserne, med Mao (Arnold Bezuyen), hans hustru Madame Mao (Sofie Elkjær) og Premierminister Chou En-lai (David Kempster) ved roret. Hertil kommer en række bikarakterer og det 40 mand høje kor.

Alle sangerne synger fantastisk, omend det til tider kan være svært at høre et par af mændene i det dybe register, for det også velspillende orkester. Johan Reuter har en imponerende stemme og agerer en både livlig og humoristisk Nixon. Forestillingens mest interessante sanger bliver dog Sarah Tynan, der i 2. akt giver præsidentfruen lidt mere dybde end det polerede first-lady-look, vi kender fra medierne.

Er man ny i operagenren, tror jeg dog ikke, at Nixon in China er det helt rigtige sted at starte. Det er en vigtig begivenhed, som forestillingen tager favntag med, og der er flere ligheder med nutidens politiske klima, som klart giver operaen sin berettigelse netop nu. Men jeg må indrømme, at Nixon in China med sine 3,5 timers varighed bliver en lang og lidt monoton affære. Flere af arierne bliver for lange og visuelt stillestående, og de mange repetitioner trækker tempoet ud af forestillingen. Når koret derimod stemmer i, er det virkelig effektfuldt og man mærker tydeligere, at der virkelig var noget på spil i dette uventede møde. Som eksempelvis når alle 40 korsangere står samlet bag Madame Mao med Maos “lille røde” holdt i vejret! Uha, så mærker man kulturrevolutionens grusomme vingesus.

Selvom det er kærkomment med en moderne nyklassiker på Operaen, får forestillingen mig til at fundere over, hvorfor man traditionelt set sjældent ser opera og politik gå hånd i hånd. Jeg savner faktisk det klassiske kærligheds- eller trekantsdrama og de store følelsesmæssige intriger, og jeg har svært ved at blive rørt af de to magthaveres kærlighed til deres fruer.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du er historieinteresseret eller har mod på 3,5 times storpolitisk opera med flotte visuelle effekter.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Operaen opererer generelt med lidt høje og ikke så studentervenlige priser, men er du villig til at gå lidt på kompromis med, hvor godt du sidder i salen, (og er du tilmed under 25 år), er der lidt rabatter at hente. På 2. balkon, hvor man ser fint fra de fleste pladser, kan du erhverve dig en billet til mellem 440-615 kr., eller 264-369 kr., hvis du er under 25. Er du villig til at tage en ståplads oppe på øverste balkon, kan du få billetter til 150 kr., eller bare 90 kr., hvis du er under 25.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s