Anmeldelse: Dyrene i Hakkebakkeskoven

on

Spillested: Glassalen, Tivoli
Spilleperiode: 10. – 19. maj 2019
Anmeldt af: Julie Mørkeberg

★★★★

Hvad er det?
I år er det 10. år i træk, at Teater V opsætter Dyrene i Hakkebakkeskoven under instruktion af Pelle Koppel, og denne gang foregår det i Glassalen i Tivoli. Dyrene i Hakkebakkeskoven er baseret på norske Thorbjørn Egners berømte børnebog fra 1950’erne. I teaterversionen møder vi bagermester Harepus, Klatremus Lillemand, Bamsefar og mange andre søde dyr. Desværre forsøger den snu Mikkel Ræv at spolere idyllen, mens han konstant jagter sit næste måltid; de små dyr i skovbunden. For at opretholde fred og idyl, må alle dyrene hjælpe hinanden og sørge for, at Mikkel Ræv én gang for alle slutter fred med resten af Hakkebakkeskoven. Det er dog lettere sagt end gjort, for rundt om hjørnet venter fare…

Det gode og det knap så gode
Den klassiske børnebogsfortælling om Dyrene i Hakkebakkeskoven kender jeg fra min barndom, og selvom jeg havde glemt plottet, kan jeg stadig huske sangene. Særligt Peberkagebagersangen har siddet i min hukommelse i mange år, selvom den ikke er blevet genhørt i mange år. Nu er den blevet genopfrisket, og den er lige så god, som jeg husker den!

Dyrene i Hakkebakkeskoven er en musikalsk forestilling med herlige sange og melodier, hvor både sangtekster og replikker har tendens til sproglige finurligheder, som begejstrer børnene. Der er tilmed kulturelle nedslag, som kommer det voksne publikum til gode, såsom Bagermester Harepus’ replik, Ut a’ min bagerkiosk, hvor de færreste vil kunne se sig fri for at tænke på Zlatko Burićs ikoniske replik, Ut a’ min kiosk.

Forestillingen tager udgangspunkt i forfatter Thorbjørn Egners originale tegninger til børnebogen, hvilket tydeligt ses i kostumer og scenografi. Særligt kostumerne er fine – de er farverige, og det ligner, at mønstrene på tøjet er tegnet på med blyantstreger og farverne malet på med pensel. Dog er tegningernes overgang til scenografien endt anderledes. Scenografien fungerer på et praktisk niveau, fordi den er nem at dreje og vende i sceneskift, men rent visuelt er den for kedelig. Den er holdt i sort/hvid og virker todimensionel, da scenografiens eneste farver stammer fra skæret fra lyssætningen. Scenografiens størrelse og kunnen virker i det hele taget ikke til at passe til den store scene i Glassalen.

I Dyrene i Hakkebakkeskoven bliver nogle af livets største temaer berørt. Dyrene lærer at passe på hinanden og stå sammen, når det gælder – også selvom man er en snu ræv, der i begyndelsen er en, alle andre frygter. Selvom dyrene har forskellige styrker og svagheder, lærer de at arbejde sammen og løfte i flok for at opnå fælles mål. De lærer at se hinandens forskelligheder som noget positivt – et evigt relevant budskab, der måske er særligt aktuelt at have fokus på i valgkamps-Danmark.

Generelt er Dyrene i Hakkebakkeskoven en hyggelig, sød og humoristisk teaterforestilling for børn, og de syv skuespillere gør historien spændende at følge med i med deres levende spil og sjove stemmer – specielt Maria La Cour som Klatremus Lillemand og Brian Hjulmann som Mikkel Ræv gør det godt. Skuespillerne interagerer flere gange med publikum, og i programmet medfølger endda et flag, som publikum kan vifte med, når vi bliver inviteret med til Bamsefars fødselsdag og på samme tid bliver opfordret til at synge med på Hip hurra for Bamsefar. Det er godt tænkt, fordi det engagerer børnene, der virker til at være glade for at være med til sang og flagfejring.

Men det, der irriterer mig, er, at forestillingen i markedsføringen bliver udråbt til at “samle generationerne”. Jeg anerkender, at den fungerer som børneforestilling, som jeg vil vurdere primært henvender sig til børn mellem 5 og 8 år. Der er mange gentagelser, der er til for børnenes skyld, som for andre kan virke lidt kedelige og gøre forestillingen mere langtrukken. Og så mangler der flere voksen-kulturelle referencer og jokes, der henvender sig til ældre børn, før jeg vil sige om forestillingen, at den samler generationerne.

Da forestillingen er forbi, bliver skuespillerne ikke kaldt frem på scenen, så vi kan klappe af dem. Om det er kutyme for børneforestillinger, er jeg ikke helt klar over, men det er glimrende, at man ikke bryder børnenes illusion og efterlader os i Hakkebakkeskovens hyggelige univers.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du skal i teatret med børn fra 5 år og vil opleve en fin fortælling bragt til live på scenen – og ikke går så meget op i det visuelle i en forestilling.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Er du under 25 år, kan du købe en ungdomsbillet for 130 kr. Ellers koster billetterne mellem 200 og 370 kr. Med en billet medfølger entré til Tivoli.

Foto:
Tivoli

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s