Anmeldelse: Gloria’s Garden (en haves funktion)

on

Spillested: Teater Momentum
Spilleperiode: 9. maj – 11. maj 2019
Anmeldt af: Jonas Guldfeldt Viuff

★★★★

Hvad er det?
Gloria’s Garden (en haves funktion) er en meget fysisk og musikalsk performance der er sat op af den unge teatergruppe SJAKAL. Det er præget af intenst skuespil og akkompagneret af tre dygtige musiker, som udover at lægge musik til, også står for en del af det effektfulde lydbillede. På en time og et kvarter, undersøger de fire hovedpersoner forholdet er mellem mennesket og naturen, og der gøres brug af alt fra monolog til videokunst, og videre til en robotplæneklipper der nok så roligt passer sin funktion.

Det gode og det knap så gode
Funktion er den indledende problematik i stykket. Alt er nemlig ikke så veltilpasset og singulært fungerende som mennesker gerne vil have, og Gloria’s Garden sætter allerede fra start af en spænding op mellem orden og kaos, menneske og natur og det naturlige og kunstige. Jeg var usikker på skuespillet i starten, men det fungerer faktisk rigtig godt, og de har ikke noget problem med at give sig fuldt ud, selv om det er så ny en teatergruppe. Hvor det nogle gange kan halte en lille smule i dramatikken, vejes der op med fantastisk komisk timing, og stykket formår elegant at veksle mellem en opløftet underholdning og et meget tungt og alvorligt emne. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente inden jeg kom ind, men jeg havde alligevel aldrig satset på så velskrevet økokritik, som det blev serveret inde i Teater Momentums biografsal.

Der er en fremragende brug af metaforer og navnet Gloria, og når Gloria’s Garden virker allerbedst, så er det direkte virtuost i hvor velskrevet og indsigtsfuldt det er. Dette er ikke kun i forhold til at de fire dramatikere er meget unge, det er i forhold til hvor godt drama kan være i det hele taget. De har også kælet for detaljerne på scenen, og mens det er relativt spartansk i sin scenografi, så har Gloria’s Garden en super god og dynamisk brug af rum og rekvisitter, så det hele tiden føles friskt. Der er lidt klodsetheder med teknikken en gang imellem, og det er ikke altid at hver performance sidder lige i skabet, men det er i småtingsafdelingen, så er der aldrig nogle større brister som kan true stykkets integritet.

Opbygningen fungerer godt langt hen ad vejen, og mens der måske er en eller to scener som er en smule overflødige, så er de i sin absurditet også fantastiske billeder på den absurde tilstand mennesket har placeret sig i lige nu – i den manglende handling overfor den allerede igangværende klimakrise, og i forsøget på at kontrollere naturen. I sit angreb på førnævnte, aktuelle problemer, er det her nok et af de modigste dramaer med nogle af de største overarme jeg endnu har set. Mens nogle teknikaliteter desværre må afholde mig fra at give seks stjerner, så er det her fire af de største stjerner jeg har, og jeg ser personligt frem til at følge SJAKALs videre virke på den danske scene.

Skynd dig ind og se den, hvis
… Du vil ind og se et godt og friskt stykke om en af vores generations største problematikker. Du kan måske lide lidt jazz eller nogle vilde, hjemmelavede kostumer, men hvad end dine præferencer er, så tror jeg at det er noget nær umuligt at gå skuffet fra Gloria’s Garden.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Momentum udbyder et årskort til bare 500 kroner, mens de også har et endnu billigere årskort til 400 hvis du er 25 år eller derunder. Så er der frit valg af forestillinger i et år, og Teater Momentum har en stor variation af forestillinger.

Foto: PR

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s