Anmeldelse: Flashdance – The Musical

Spillested: Musikhuset Aarhus og Operaen, København
Spilleperiode: 20. april – 12. maj og 5. juli – 3. august 2019
Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen og Clara Lindstrøm Gleerup

★★★★

Hvad er det?
Alex Owens har mange jern i ilden. Bogstaveligt talt. Om dagen arbejder hun som svejser-lærling på det lokale stålværk, og om aftenen gør hun sig som eksotisk danser på en falleret lokal dansebar. Alt sammen i håb om en dag at kunne udleve sin drøm om at blive professionel danser i New York. Det lokale danseakademi, Shipley Academy, afholder snart auditions, og hvis Alex spiller sine kort rigtigt, har hun måske en chance for at blive optaget. Helt nemt er det dog ikke, da hun hverken har den rette danseerfaring eller penge nok til at betale studieafgiften og på samme tid skal forholde sig til sin chef, som hun har forelsket sig hovedkulds i. FlashdanceThe Musical emmer af kærlighed til både dansen, venskaber og store drømme. Flashdance er den fjerde i rækken af musicals baseret på internationale filmhits fra 1970’erne og 80’erne, som One and Only Musical Teater står bag.

Det gode og det knap så gode
Som udgangspunkt er Flashdance en rigtig god musical. Med en meget typisk musical-dramaturgisk opbygning er den konstrueret sådan, at vi er godt underholdt undervejs og dermed aldrig når at kede os. Det musikalske forlæg, der indeholder klassikere som What a feeling, Maniac og Manhunt, passer godt med musicalens nyskrevne sange, og fremføres flot at de stærke sangere. Overraskende nok fungerer det tilmed rigtig fint, at castet synger på både dansk og engelsk, hvilket ellers ofte er en svær kunst. Da de engelske klassikere dog er placeret steder, hvor de ikke udelukkende fungerer handlingsbeskrivende, lykkes balancen. Sangene får især pondus, når de synges af den træfsikre Rikke Hvidbjerg. Det er en fornøjelse, hver gang hun åbner munden. Den musikalske oplevelse forringes desværre af ualmindeligt dårlig lyd. Musikken er enten så høj, at det hele hyler, eller så lav, at det er svært at høre vokalerne. Lydmændene glemmer tilmed at slukke mikrofonerne, når spillerne forlader scenen, så publikum kan følge deres forpustede løbeture bag scenen. Det er temmelig skuffende og ærgerligt i en musicalopsætning, der bryster sig af at være professionel.

Har man set Fredericia Teaters opsætning af Klokkeren fra Notre Dame eller Bellevues Den evige ild vil man muligvis kunne finde nogle ligheder med Flashdance-scenografien, som Benjamin La Cour står bag. La Cours scenografier skaber altid smukke billeder både i de bombastiske og kreative sceneopbygninger og på LED-skærmene. I Flashdance kommer det dog ikke helt i mål, og det er svært at vurdere, om det er meningen at baggrundslandskaberne aldrig falder på plads før scenerne starter. Desuden virker de mange baggrundsbilleder af hovedrollerne, og især nærbillederne af deres hede kys, temmelig malplaceret, og gør ikke noget godt for det æstetiske udtryk eller handlingen.

Når de ikke befinder sig på LED-skærmene, er de to hovedrolleindehavere, Sicilia Gadborg Høegh og Silas Holst, en sand fornøjelse. De to klæder hinanden ualmindeligt godt og spiller med en skøn og overbevisende naturlighed, som man ville ønske også gjorde sig gældende for dele af det øvrige cast. De formår at gøre nogle ellers kluntede musical-replikker naturlige og flydende, hvilket er en imponerende bedrift i sig selv. Samspillet virker aldrig påtaget eller skolet, hvilket især klæder de intime scener, hvor man uden problemer forelsker sig lidt i dem begge.

Det kan være nemt at dømme Silas Holst ude som “ham danseren fra Vild Med Dans, der også lige pludselig skulle synge”, men hans berettigelse på scenen, er vi på ingen måde i tvivl om. Holst både synger, danser og spiller virkelig godt! Hans stjernestatus på den danske musicalhimmel kan absolut retfærdiggøres, hvilket han tydeligt demonstrerer i rollen som Nick Hurley. Gadborg Høegh bidrager med umiskendelig charme og synes utrolig velvalgt til rollen, hvori hun selvsikkert bevæger sig mellem den viljestærke og usikre Owens. Hun synger dejligt, og det er næsten befriende, at det ikke lyder som den typiske musicalssangerinde. Hun får derimod tilført sangene både kant og overbevisende følelser. De hjælpes godt på vej af et overordnet stærkt ensemble, med både dygtige dansere og sangere, men oplevelsen skæmmes desværre af en noget sjusket og halvhjertet produktion.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du er fan af 80’er klassikeren og trænger til et velsunget og velspillet gensyn.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Som fattig studerende eller fattig under 25 år kan du få billetter fra 118 kr. til 518 kr. Vi foreslår, at du sætter dig et godt sted derimellem, så du stadig kan se scenen, og lyden ikke forsvinder helt.

Foto: Miklos Szabo

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s