Anmeldelse: Urinetown – Tissebyen – The Musical

Spillested: Fredericia Teater, thansen salen
Spilleperiode: 12. april – 4. maj 2019
Anmeldt af: Kathrine Lemmeke Madsen

★★★★★

Hvad er det?
Urinetown – The Musical er en satirisk Broadway-musical af den amerikanske Greg Kotis, som havde premiere på Broadway i 2001. Fortællingen udspiller sig i et fremtidsscenarie, hvor årelang tørke og vandmangel har ført til dyb fattigdom, private toiletter er blevet en umulighed, og befolkningen må derfor betale tårnhøje afgifter til det pengegriske, ‘blærestyrende’ firma for at få rettet sin nødtørft. Hvis man tisser andre steder end de offentlige faciliteter, kommer man til Tissebyen – et sangomspundent sted, som i al hemmelighed faktisk er at blive smidt ud fra en skyskraber. På facilitet nummer 9 møder vi opkræver Mona Møntfod og hendes assistent Bobby Stærk, som passer deres arbejde indtil Bobbys far ikke kan holde sig og giver efter for sin blære. Episoden sætter et oprør i gang under ledelse af Bobby, en forelskelse ser dagens lys, og friheden til at tisse bliver et altoverskyggende mål. Der er politisk satire, absurditeter og plads til refleksioner om vores livsstil og forbrug i én stor blanding, og Fredericia Teater kan nu sætte endnu en Danmarkspremiere på sin liste.

Det gode og det knap så gode
Fredericia Teater er efterhånden vidt kendt for deres imponerende musicalopsætninger, senest deres anmelderroste Tarzan. Urinetown – The Musical er en mindre opsætning fra Fredericia Teater, der helt klart er noget andet end de store disney-musicals, man typisk forbinder teatret med. Det er en satirisk musical med stort S! Spillestilen er overdreven og karikeret, og der er ikke sparet på kække kommentarer eller den komiske timing. Alle skuespillere gør det fremragende, og vi er i et skønt karaktergalleri, der giver noget vidt forskelligt til forestillingens historie og udtryk. Vi møder for eksempel den hårde tisseopkræver, Mona Møntfod (Maria Skuladottir), der synger og spiller helt fantastisk, og så har vi Josephine Stærk (Cecilie Thiim), der simpelthen har den vildeste komiske timing og kan komme afsted med en ‘intelligent’ joke som ”kan vi stole på ham?” mens hun står med en fysisk stol. Forestillingens humor er også præget af, at enkelte karakterer bryder med den fjerde væg. Betjent Strunk (Lars Mølsted) og Lille Sally (Bjørg Gamst) henvender sig flere gange i løbet af forestillingen til publikum og italesætter, hvad det er, der sker og HVORFOR, det sker. For eksempel nævner Betjent Strunk, at slutnummeret i første akt skal være stort og dramatisk, fordi det skal tease til anden akt. Det fungerer vildt godt, at de bryder med den fjerde væg.

Musicalen er oprindeligt skrevet til 21 personer, men spilles i denne opsætning af 10 skuespillere (!!), hvilket betyder lynhurtige skift både kostumemæssigt, men også karaktermæssigt. Fredericia Teater har, som det første teater nogensinde, fået tilladelse til, at skuespillerne spiller flere roller. Det er skide skægt og vildt imponerende at se dem indtage så vidt forskellige roller på så kort tid. Hele teatrets ensemble er samlet på scenen for første gang i lang tid, og det er en kæmpe fornøjelse at se og lytte til.  

Koreografien, der er lavet af Kim Ace Nielsen, som også står på scenen, er rigtig skøn og underholdende og har flere referencer fra den virkelige verden; vi ser floss dance og thriller moves, og det er med til at gøre numrene ekstra humoristiske, fordi musicalen på den måde tager stilling til den verden, den laves i. Det bliver lidt genkendeligt og forbinder os med det fremtidsscenarie, forestillingen foregår i. Musikken i forestillingen er fuldstændig genial, den er fængslende, smuk og ekstremt velspillet af orkesteret! Og når Bobby Stærk (Diluckshan Jeyaratnam) synger gospelnummeret “Løb, frihed, løb”  i starten af anden akt, står verden jo ikke længere, og salen er en kæmpe fest og fuld af begejstring.

Det sjove ved den her musical er, at den tager lidt pis – ja, I know – på musicalgenren. Den tager pis på det, mange vil forbinde med klassiske musicaltræk; den dramatiske begyndelse på en sang, hvor blikket storladent vendes ud mod publikum, eller kærlighedsnummeret, med de store følelser, valsetrin og med den kendte Patrick Swayze arm fra Dirty Dancing.

Det er en god balance, de har fået skabt, for selvom der er meget satire og spas på spil, så er der også en dybere fortælling, der ligger og ulmer under overfladen. Og som pludselig kommer frem, når de skruer ned for humoren, så budskabet om mennesket, jorden og dens ressourcer står ekstra klart.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du vil se en ekstremt underholdende og satirisk musical, der giver stof til eftertanke.

Studerende og fattig? Sådan gør du
129 – 328 kroner ligger spændet i. Der er skåret i antallet af pladser i salen, så de bageste pladser er tættere på scenen, end hvad de plejer.

Foto: Søren Malmose

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s