Nattergalen

on

Spillested: Teater Katapult
Spilleperiode: 2. – 6. april 2019
Anmeldt af: Daniella Ottendal Skovgaard

★★★★

Hvad er det?
En gammel H.C. Andersen klassiker vækkes til live af små papirfigurer. I et helt gammeldags kukkasse-dukketeater møder jeg kejseren, hans hof og ikke mindst de to nattergale; den levende og kunstfuglen. Det er den velkendte fortælling om kejseren, der brændende ønsker sig en nattergal, men senere erstatter den med en mekanisk fugl til hans store fortrydelse. Fortællingen er der som sådan ikke noget nyt i. Det er der i og for sig heller ikke i Papirteatret Meklenborgs opsætning – tværtimod! Vi tages tilbage i tiden til den type dukketeater, jeg ellers kun kender fra gamle film og Sigurds Bjørnetime.

Det gode og det knap så gode
Inden forestillingen for alvor går i gang mødes publikum af to søde, dedikerede dukkeførere, der kort fortæller, hvordan H.C. Andersen stadig er relevant i dag, og minder os om at slukke vores telefoner. Allerede her, er det tydeligt at mærke, at folkene bag Nattergalen elsker det, de laver, og det lader sig mærke i resten af forestillingen, der smittes af deres hjertevarme. Der er noget magisk ved at se den lille kukkasse lyse op og lade sig blive opslugt. Jeg bliver barnligt nysgerrig på, hvilke undere, kassen kan gemme på. De mange niveauer af scenografi i kassen er imponerende flotte og fungerer perfekt som ramme til papirdukkernes eventyr.

Min umiddelbare begejstring varer dog ikke ved. Det bliver simpelthen kedeligt. Der er noget i dynamikken, der ikke fungerer. Det går umådeligt langsomt, og selvom det også kan være en del af charmen, kan jeg ikke lade være med at blive utålmodig, når der er flere sekunders stilhed mellem hver eneste replik i dialogerne. Sceneskiftene er også alt for lange. Det tager altså bare lidt længere tid at skifte seks forskellige baggrunde i niveauer, end det gør at rotere en mekanisk drejescene på de store teatre. Det er en del af præmissen for denne type dukketeater, og jeg købte den også gerne, hvis det ellers var det eneste, der var galt. Når man specialiserer sig i en nichegenre som det her, skal det helst også sidde lige i skabet. Desværre sker der nogle småfejl. Dukkerne vender forkert, og bevægelser af baggrunde og dukker bliver underligt hakkede i stedet for flotte og flydende.

Når det er sagt, er det helt sikkert stadig en tur i teatret værd. Det er et utrolig flot stykke håndværk! Tegningerne er flotte, lydbilledet passer perfekt, og de indtalte stemmer til dukkerne er sjove og livlige. Føringen af dukkernes små bevægelser er imponerende og overbeviser mig om, at det er dukkerne, der taler, og det lader mig glemme skuespillerne bag. Jeg genvinder min begejstring hen mod slutningen, hvor dukketeatret viser et par esser, der var gemt i ærmet.

Jeg synes bestemt, at vi skal værne om denne form for gammeldags dukketeater. Papirteatrets Nattergalen har måske ikke lige mig som målgruppe, men jeg er slet ikke i tvivl om, at små børn får rigtig meget ud af en forestilling som denne. Den er sjov, stimulerende, og så er det en god historie.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du har et familiemedlem mellem 3-8 år. Tag dem endelig i hånden og kom afsted. Forestillingen varer kun 35 minutter, så selv de mindste skulle gerne kunne klare at holde koncentrationen.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Er du studerende eller under 25 år, koster billetterne kun 50 kr!

Dekoration på billede: Lars Ringgaard

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s