Anmeldelse: An Eve and an Adam

on

Spillested: Koncertkirken
Spilleperiode: 2. – 4. april 2019
Anmeldt af: Ditte Maja Noach

★★★

Hvad er det?
An Eve and an Adam er en danseforestilling skabt af Palle Granhøj. På Koncertkirkens sorte gulv formidler danserne Sofia Pintzou og Mikolaj Karczewski kroppens naturlige og unaturlige nøgenhed. Den afklædte duet danser mellem svingende lygter, visne blade og røde æbler. I en fortolkning af skabelsesberetningen om Adam og Eva leger de med lys og skygger, blufærdighed og blottelse. An Eve and an Adam udforsker og udfordrer vores forhold til menneskekroppen.

Det gode og det knap så gode
Lyden af fuglekvidren forsvinder, og kirkesalen bliver stille og bældravende mørk. Langs den hvide murstensvæg tændes to stearinlys. En mand og en kvinde finder hinanden i mørket. Gulvet er dækket af visne blade. Kvinden skifter imellem at rulle rundt i bunkerne med blade og at stå rank som et menneskeligt kors. Manden prøver desperat at tildække sig selv og den dansende kvinde med grønne grene.

Danserne er udtryksfulde både i dans og skuespil. Deres fascination af deres egne og hinandens kroppe er smittende. De kravler på, ælter og smider med hinanden i den moderne dans’ malende bevægelser. Indimellem brydes flowet af lyden af et æble der tygges, komplet mørke eller optagelser fra oplæsninger af det gamle testamente.

Opstillingen med to nøgne mennesker i et intimt og dødstille kirkerum er den skudsikre vej til en intens oplevelse. Desværre virker udførelsen ikke særlig kraftfuld for mig. Nøgenheden der står alene i det skarpe fokus, mister sin effekt, da den ikke understøttes af andre elementer. Det der kunne have været et stærkt indtryk, bliver i stedet lange minutter af moderne dans til lyden af stilhed og raslende blade.

Nogle sekvenser fungerer dog ret godt. Forestillingen er fuld af sjove ideer med tydelig symbolik. Et eksempel er en sekvens mod forestillingens slutning. Kvinden danser her den samme eksplosive rutine igen og igen. Manden kigger fascineret på og giver hende løbende flere og flere æbler at bære. Med tiden hæmmes kvinden af den voksende byrde. Til sidst står hun med æbler i spænd i armhulen, mellem benene og i favnen, og hun kan ikke danse mere.

Skynd dig ind og se den, hvis
…du vil udfordre dig selv med en anderledes forestilling, der stiller skarpt på vores forhold til menneskekroppen.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Der er ikke så meget at gøre. En billet koster 170 kroner. Man betaler for en to-delt aften, der ud over danseforestillingen, også indeholder en klassisk koncert.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s