Anmeldelse: Shakespeare in Love

Spillested: Østre Gasværk
Spilleperiode: 29. Marts – 28. April 2019
Anmeldt af: Clara Lindstrøm Gleerup & Line Kirsten Nikolajsen 

★★★

Hvad er det?
Østerbro Teater har kastet sig over en sand Oscar-klassiker. Lige nu kan du nemlig opleve teaterversionen af John Maddens episke kærlighedsfilm Shakespeare in Love fra 1998. Østre Gasværk lægger ramme til fortællingen om, hvordan Shakespeare forelsker sig hovedkulds i den unge adelskvinde, Viola, der forklædt som mand spiller hovedrollen i Shakespeares nyeste forestilling, Romeo og Ethel, piratens datter. Den stormfulde forelskelse giver ham fornyet inspiration, får ham ud af en lang og opslidende skriveblokade og resulterer i en ny titel til den store kærlighedsfortælling, han er ved at opsætte: Romeo og Julie. Katrine Wiedemann er endnu engang i instruktørstolen på Østre Gasværk, hvorfra hun leder et stjernespækket cast anført af Thure Lindhardt og Mille Lehfeldt i hovedrollerne.

Det gode og det knap så gode
Det tegner godt, da vi træder ind i Østre Gasværk til synet af endnu en imponerende scenografi af Maja Ravn. På de smalle metalplatforme, der udgør scenens bagværk, står 280 kludedukker placeret og stirrer ned på os. Det sender med det samme tankerne i retning af det runde Shakespeare’s Globe i London, hvor Shakespeare engang slog sine folder, og hvor man i dag fortsat hylder ham med opsætninger af hans værker. Det er godt tænkt med dukkerne, og for det meste fungerer det også ganske glimrende, når de undervejs menneskeliggøres af skuespillerne. Det fungerer dog bedst, når de bliver oppe på bagvæggen og ikke bevæger sig for meget, for så snart de tages i brug nede på selve scenegulvet, virker de mere som unødvendige og slaskede rekvisitter. Og det er i virkeligheden meget sigende for forestillingen som helhed. Den ser flot ud på afstand, men bliver lidt slasket, flad og poesiløs, når det rigtigt kommer i gang. Og det er en skam, når man nu har at gøre med en sand mester udi poesi.

Med så stort og flot et cast er det svært ikke at have høje forventninger til resultatet. Thure Lindhardts Shakespeare er da charmerende, hvilket også kan siges om Mille Lehfeldts Viola. Patrick Baurichters Marlowe, Shakespeares næreste ven og konkurrent, er dragende og tilfører forestillingen en snert af den poesi, der ellers udebliver. Hver for sig er de store roller ganske glimrende udført, men samspillet slår aldrig rigtig gnister. Når kærligheden nu er så central for fortællingen, er det altså drønærgerligt, at den ikke er særlig overbevisende. Vi tror aldrig rigtig på Viola og Shakespeares forelskelse, og derfor kommer der heller aldrig noget på spil. Det gør aldrig rigtig ondt, når de udfordres, og det kilder aldrig rigtig i maven, da de endelig kysser hinanden. Der er simpelthen for meget fyld rundt om deres fortælling, og derfor drukner den lidt i nemme jokes og ligegyldige bi-historier.

Forestillingen vil nemlig gerne få os til at grine, og det lykkes også indimellem grundet de stærke skuespillere, der forstår sig på humor, timing og karakterspil. Her tænker vi især på Marcus Gad Johansen, Nicolai Jørgensen, Anton Hjejle og ikke mindst Elliott Crosset Hove. Det er udelukkende deres talents fortjeneste, at der momentvis grines og ikke det egentlige materiales. Det bliver nemlig så plat og nemt, at det nogen gange næsten virker som om, at man aldrig rigtig kom i mål med forestillingen og derfor har været nødt til at dække over manglerne med lidt bred Linje 3-humor. Det virker håbløst malplaceret og forfladiger den ellers fantastiske kærlighedshistorie. Særligt andet akt stikker af og står dermed i meget stor og skæv kontrast til den forholdsvis afmålte og rolige første akt.

Det leder os tilbage til den udeblivende poesi. For det virker til, at man har taget et valg om at erstatte Shakespeares vidunderlige dybde med lidt overfladisk humor. Vi får aldrig lov til at lade os drage af Shakespeares univers, selvom der bestemt er oplagte øjeblikke til formålet. Vi er egentlig ikke i tvivl om, at både Lindhardt og Lehfeldt uden problemer kunne løfte de Shakespeare-scener, vi ser, men det får hverken tid eller plads til for alvor at krybe ind under huden.

Vi forlader Østre Gasværk med en lidt flad fornemmelse, og vi er bestemt ikke så forelsket, som vi havde håbet. Kærligheden drukner desværre i et langt misk-mask af overfladisk humor og langtrukne bi-historier. Shakespeare in Love er lette kalorier.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du kan klare dig med lidt nemme grin leveret af dygtige humoristiske skuespiller, og egentlig ikke forventer den helt store poetiske kærlighedsfortælling.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Du kan få billige pladser med begrænset udsyn, men det vil vi bestemt ikke anbefale dig. Så gå derfor efter prisklasse B (den grønne), hvis du vil spare penge. Her koster det 295 kr, hvis du er under 25 og 320 kr, hvis du er studerende. Der er desuden grupperabat at hente for alle aldersgrupper, hvis du kan samle 6-10 mennesker.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s