Anmeldelse: Spil død, vol. 7-12

Spillested: Bora Bora
Spilleperiode: 28. og 30. marts 2019
Anmeldt af: Daniella Ottendal Skovgaard

★★★★

Hvad er det?
Hvordan taler vi lige med børn helt ned til 7 års alderen om alvorlige emner som angst? Jeg kan mærke, at jeg får en knude i maven ved at tænke på, at børn i alle aldre kan have lidelser såsom angst – men det er præcis derfor det er så vigtigt at få sat fokus på! Det sørger Hvid Støj Sceneproduktion for. Med Spil død, vol. 7-12 går Hvid Støj for anden gang på scenen med en rammende børneforestilling om angst, denne gang for målgruppen 7-12 år.

Forestil dig et ludobræt, men i stedet for at blive slået hjem eller lande på en stjerne, kan du vinde og tabe forskellige former for angst. Slog du en to’er? Det var ærgerligt, så har du nu fået præstationsangst. Hvordan skal skoleeleverne Alma og William klarer sig igennem spillet og deres angst?

Det gode og det knap så gode
Det meta-agtige spilunivers åbnes op af skuespillerne Kasper Daugaard og Bolette Engstrøm Bjerre. De skal nu spille et spil om angst. Hver vælger de en karakter som spillebrik, Alma og William, og så kan spillet begynde. Spilkonceptet sætter nogle klare rammer for forestillingen, der både kan rumme forklaringer, regler og refleksion. Samtidig redder spilrammen også forestillingen for faldgruber som informationsoverload og manglende karakterdybde. Spilkonceptet skaber en let tilgængelig og positiv stemning, som føles tiltrængt, når vi skal kommunikere alvorlige emner som dette til et ungt publikum. Enkelte gange rives der op i en uforløst angst jeg genkender fra min barndom, og lige når jeg tror at tårerne er på vej frem, redder skuespillerne mig og slår med terningen igen. For mig synes det omsorgsfuldt. Det er ikke meningen at børnene skal bryde sammen i erkendelse, men at skabe et rum for refleksion og information, og det synes jeg lykkes.

De to skuespillere supplerer hinanden godt, måske især fordi den enes styrke lader til at være den andens svaghed og omvendt. Bolette er top troværdig som folkeskoleelev, med høj energi og dynamisk spil. Hendes medspiller Kasper er utroligt nærværende og karismatisk. Han skaber en tryghed, der er nødvendig for forestillingens formål og interaktive stil, med en sensibilitet for alle i rummet, der gør at publikum tør deltage i de aktiviteter han byder op til. Tilsammen udgør de et solidt team, der virker skræddersyet til formålet.

Alligevel er det som om der mangler noget. Det er som om det er for let løst, emnet taget i betragtning. Jeg kunne godt have ønsket at forestillingen enten havde bevæget sig på et nulpunkt, der primært fungerede som et refleksionsrum, eller at det blev en forestilling med et klimaks, hvor vi så, hvilken kamp det kan være at stå imod sin angst. I stedet klares spillets baner på et splitsekund og så er vi i mål, og vi ser ikke meget dybde i kampen imod angst, men kun i livet med angst.

Det er en forestilling med noget på hjerte og med nogle eksperimenterende elementer som klæder konceptet rigtig godt. På en lille seddel skulle jeg, forud for forestillingen, skrive min værste frygt. Jeg tænker over om forestillingen har givet mig inspiration til at bekæmpe den, eller blot information til at reflektere over den. Begge dele synes givtigt.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du kender et barn med angst. Så skal du afsted! Det er en tryg og vigtig måde at se sin situation i øjenhøjde, og jeg kan kun forestille mig, at det er udbytterigt.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Billetterne koster kun 60kr, så det er bare om at komme afsted!

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s