Anmeldelse: Shinpai Shinaide – Don’t Worry About Us

Spillested: Teater Momentum
Spilleperiode: 15. og 16. marts 2019.
Anmeldt af: Jonas Guldfeldt Viuff

★★★★

Hvad er det?
Vindens Telefon står på en bakke i Japan. Den er til for de efterladte i området, efter tsunamien i 2011 ramte byen Otsuchi og de omkringliggende områder rigtig hårdt. Telefonen ringer ikke til nogen, men den kan optage de beskeder, som de efterladte har til dem, de har mistet. Dette er rammen om Shinpai Shinaide – Dont Worry About Us, som er et internationalt samarbejde, og tager sin form i videokunst og butoh-dans. Yael Gaathon har lang tids erfaring for denne dans, og hendes fremførsel af sin egen koreografi er helt central i Shinpai Shinaide.

Det gode og det knap så gode
Shinpai Shinaide giver sig først god tid til at lade publikum høre og læse optagelser fra Vindens Telefon. Da vi ikke er mange, der kan japansk, bliver teksten vist på det brudte lærred, som udgør scenografien. Blade kommer frem og vifter i vinden, erstatter teksten, mens de akkompagneres af en smuk og original klaverkomposition. Det lykkes virkelig at drage publikum ind i stemningen – og med ét pludseligt hvidt glimt er det hele væk. Vi er tilbage i salen, helt stille overfor det spøgelsesagtige lærred. Dansen kan begynde.

Yael Gaathon træder langsomt, vægrende, vibrerende ind på scenen i små, kontrollerede bevægelser. Det er som om bevægelserne ikke er helt menneskelige, som om de kommer både ude- og indefra. Musikken er præget af skærende toner og et plaget åndedrag. Jeg ved ikke helt, hvad jeg er vidne til, før de scenografiske effekter igen kommer i spil, og pludselig er dansen vægtløs og badet i blåt. Hun drukner. Stemningerne skifter, dansen ligeså, og det går op for mig, at hvad jeg først troede var en komprimeret og fortolkende fortælling om en specifik tragisk hændelse, er noget meget større. Det er den store menneskelige historie, det er vores død, de dødes transcendens, de tilbageblevnes sorg, og det er mildest talt imponerende.

Det bliver dog også lidt kryptisk. Der er en del at pakke ud, og jeg kan ikke være sikker på, at jeg har gjort det rigtigt. Dette har Shinpai Shinaide dog varslet om i stykkets folder, at der ikke er et facit, og at Shinpai Shinaide ønsker at være en del af hver tilskuers personlige rejse. I det tilfælde vil jeg mene, at den kunstneriske intention egentlig lykkes, hvis man blot som publikum vil give sig hen og lade sine egne konnotationer og erfaringer spille med i oplevelsen. Du kommer altså ikke til bare at sidde og tage imod, men hvis du selv vil rejse med, så er der meget at vinde.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du vil engageres, du vil give lidt af dig selv, og du vil se en type dans, som sjældent findes på disse kanter.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Teater Momentum udbyder en u. 25-billet til den nette sum á 100 kroner plus gebyr. Der er desuden yderligere penge at spare, hvis man kommer i grupper eller skolegrupper.

Foto: Blue Cliff

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s