Anmeldelse: Cadavre Exquis

Spillested: Revolver på Republique
Spilleperiode: 8. – 30. marts 2019
Anmeldt af: Anne Louise Slott Thorborg

★★

Hvad er det?
Cadavre Exquis er en smule svær forklare. Det skyldes til dels, at det er en kunst- og performanceinstallation, som adskiller sig fra, hvad jeg forbinder med en klassisk teaterforestilling. Der er ingen handling eller replikker, men der er en begyndelse, en form for slutning, nogle malende billeder og nogle vage tematikker. Derudover er Cadavre Exquis svær at forklare, fordi at jeg ikke vil afsløre for meget, om hvad der faktisk sker. Det skal du selv have lov til at opleve.
Værket er lavet af den verdenskendte danske videokunstner Jesper Just, som ikke er så hjemmevant i teatergenren. Han har taget udgangspunkt i det rum, som teatret er, og han har særligt pålagt publikum en central rolle i sit værk. Derudover spiller video selvfølgelig en stor rolle, hvor både live- og preoptagede videoer vises på en kæmpe LED-skærm.

Det gode og det knap så gode
Begrebet ‘cadavre exquis’ stammer fra 20’ernes surrealisme og er en slags selskabsleg, hvor en gruppe personer skiftes til at skabe en del af et værk bestående af billeder eller tekst. Personerne  får ikke lov til at se det, der er blev lavet før dem, så de véd i princippet ikke, hvad de bygger videre på. Du kender det måske som den klassiske leg med foldetegninger. Legen resulterer typisk i en tegning af et menneske, som ser helt mærkeligt ud. Forestillingen Cadavre Exquis ender på samme måde med at se lidt mærkelig ud – på godt og ondt.
I forestillingen leges der meget med tunge symbolske billeder og reaktionerne på disse, som hele tiden bliver forskudte eller malplacerede. Reaktionen vises ofte før den handling, som der reageres på. Jesper Just lader desuden flere gange andre personer føle noget på puplikkets vegne, lidt ligesom dåselatteren i sitcom-serier.
Eksempelvis ser vi videoer af personer, som sidder og græder. Derefter får vi  vist en kvinde, som synger temmelig smerteligt og også selv begynder at græde. Er det så meningen, at vi også skal græde?

Dele af idéen er fin nok, men det samlede billede bliver simpelt hen for rodet. Jeg kan ikke få noget som helst til at hænge sammen og har i stedet en oplevelse af, at jeg præsenteres for det ene voldsomme udtryk efter det andet, uden at jeg ved, hvad det betyder, hvordan jeg skal reagere, eller hvad jeg skal synes om det. Skal jeg grine eller græde? Skal jeg klappe?
Jesper Just kan godt lide at bryde op i de gængse konventioner, men for mig bliver opbruddet her så markant, at jeg ikke kan se, hvad Cadavre Exquis skal kommentere på, eller hvilke spørgsmål og refleksioner jeg skal forlade teatret med.
Jeg synes det er ærgerligt, for der er bestemt nogle enkeltstående elementer, som er godt tænkt i dette værk, men som helhed bliver det for svært for mig at finde rundt i.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du kan lide at se den mere artsy scene- og performancekunst, som adskiller sig fra de fleste teateroplevelser, og som ikke bare er helt ligetil.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Hvis du er under 25 år, så koster en billet 135 kr. Hvis du er studerende, så kan du få en billet for 155 kr.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s