Anmeldelse: Den Evige Ild

Spillested: Bellevue Teatret
Spilleperiode: 1. marts – 31. marts 2019
Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen

★★★

Hvad er det?
I 2017 udkom Ken Follets roman, Den Evige Ild, som er sidste del af Kingsbridge-trilogien, som udover denne består af romanerne Uendelige Verden og Jordens Søjler. I 2016 kastede den danske musical-trio Høg, Aagaard, Svanekier, sig så ud i at forvandle Jordens Søjler til en dansk musical, og nu er det Den Evige Ild, der står for skud med Mads M. Nielsen i instruktørstolen. I modsætning til Jordens Søjler, som var en gennemkomponeret musical, afbrydes de mange nyskrevne sange i denne opsætning af tale. Vi befinder os i 1500-tallets England, hvor en storpolitisk magtkamp mellem protestanter og katolikker raser. Den nyslåede protestantiske dronning Elizabeth lover trosfrihed og fred efter et katolsk rædselsregime, men hun trues af sin kusine, Mary Stuart, som har i sinde at vende tilbage til de britiske øer for at overtage tronen efter en opvækst i Frankrig. Rundt om de to udspiller adskillige handlingsspor sig gennem et hav af karakterer, hvis moral konstant udfordres af kampen om religionen.

Det gode og det knap så gode
Lad mig være ærlig fra start. Den her forestilling er urimeligt svær at skulle sige noget samlet om. Der er rigtig mange gode ting, som ligger i den rigtig høje ende karaktermæssigt, og som fortjener stor anerkendelse. Desværre er der så også en række faktorer, som ødelægger det samlede billede af musicalen. Men lad mig starte med det gode:  

Den Evige Ilds allerstærkeste kort er uden tvivl det stærke skuespillerensemble. De er hver især ufatteligt talentfulde og teknisk stærke sangerne, som ikke kun brillerer enkeltvis, men også er utrolig velfungerende og harmoniske i sammenspil. Silke Biranell er som skabt til rollen som den søde romantiske heltinde Margery, og Camille-Cathrine Rommedahl leverer et træfsikkert bud på karakteren Sylvie. Xenia Lach-Nielsen byder ikke overraskende ind med en imponerende vokalpræstation og balancerer omsorgsfuld moderlighed og faretruende magthaver til perfektion i rollen som Dronning Elizabeth. Dertil skal der rettes stor ros mod Søren Bech-Madsen hvis dybe voluminøse vokal og imponerende mimik gør Kardinal de Guise vældig levende og overbevisende. Det samme gælder Kasper Dalsgaard som ikke blot er en dygtig sanger, men også løfter karakteren Pierre Aumande med dygtigt og mere dybdegående skuespil, end hvad man ellers ofte kan forvente i musicals.

Udover det stærke ensemble markerer den Evige Ild sig også gennem en virkelig flot og overbevisende scenografi af Benjamin La Cour. Skuespillerne kan gnidningsfrit skifte mellem de mange scener og lokationer i de meget fleksible og gennemtænkte rammer. Ved første øjekast ser den ikke ud af meget, og jeg må indrømme, jeg i starten er gevaldigt skuffet og føler mig hensat til årets elevmusical på et dansk gymnasium. Men pludselig går et bagtæppe og afslører en dyb scene med en kæmpe drejescene, der åbner op for et væld af rum og muligheder. Det er flot og godt tænkt!

Selvom det dygtige ensembles forrygende stemmer gør sangene skønne at lytte til og oven i købet også lykkes med at fremkalde gåsehud op ad armene, så er sangene i sig selv en smule trivielle og forudsigelige. Det er virkelig musical med musical på, og der er ikke den store variation, sangene imellem. Det føles som om, at de alle afrundes på samme storslåede måde med en lang bombastisk sluttone, hvor sangeren virkelig kan brage igennem. Det er der jo for så vidt ikke noget galt med, men når næsten alle sange sluttes sådan, går effekten tabt. Derudover er lyden i teatret yderst skuffende for en professionel opsætning, og i første halvdel af forestillingen virker musikken temmelig undervældende, fordi vokalerne er meget høje i forhold til den indspillede musik. Andre gange er mikrofonerne alt for lave, hvorfor meget af teksten går tabt, og det duer ikke i en så teksttung forestilling som denne.

Og det leder mig hen til det altoverskyggende kritikpunkt. Der er så meget tekst og historie, der skal formidles, at forestillingen ganske enkelt bliver alt for langt. Det er såmænd en meget spændende historie, som jeg forestiller mig er en forrygende roman, men som musical skulle der have været skåret meget mere ind til benet, hvis det da overhovedet er muligt. Den sidste time skæver jeg mod klokken adskillige gange, og der er flere sange, der i løbet af den sidste time virker som den sidste. Det er smadderærgerligt, for egentlig er der meget godt musical-potentiale til stede, og havde det været en time kortere, havde jeg sikkert også været langt mere begejstret, end det nu er tilfældet. Tre stjerner er slet ikke rammende for forestillingens stærke elementer, men desværre bliver det kun til tre virkelig store af slagsen alt taget i betragtning. 

Skynd dig ind og se den, hvis
… du har masser af tålmodighed og gerne vil se en god historie fremført af et virkelig virkelig stærkt hold skuespillere.

Studerende og fattig? Sådan gør du
De billigste pladser i salen fås for 260 kroner, og der er klækkelig rabat at hente, hvis du er under 25 eller studerende. Salen er velindrettet, så man ser udemærket fra de fleste pladser, men jeg vil nok anbefale pladserne på gulvet. 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s