Anmeldelse: Piaf & Aznavour

Spillested: Det Ny Teater
Spilleperiode: 26. februar – 26. marts 2019
Anmeldt af: Julie Mørkeberg

★★

Hvad er det?
Piaf & Aznavour af OFF Det Ny er en cabaret fyldt med velkendte numre af de franske ikoner Édith Piaf og Charles Aznavour – iscenesat af Jan Hertz.

I sine unge dage var Charles Aznavour elev af Édith Piaf, og cabareten belyser den gådefulde kærlighedsrelation mellem dem. Om de havde et forhold i virkeligheden vides ikke, men Aznavour udtalte mange år efter Piafs død: “Jeg var forelsket i hende….. i 8 dage!”

På scenen er Piaf til stede i skikkelse af Melodi Grand Prix-legenden Kirsten Siggaard, mens Aznavour bliver fortolket af skuespiller Kim Hammelsvang, som også er aktuel i The Phantom of the Opera på Det Ny Teater. Melodierne bliver fremført af harmonikaspiller Kurt Larsen og pianist Mathias Grove Madsen. Cabareten byder blandt andet på numre som La vie en rose, Non, je ne regrette rien og She.

Det gode og det knap så gode
En parisisk fortovscafé med bord, stole og to vinglas – og så lige en typisk fransk lygtepæl. Scenen er sat. Efter et langt udelukkende musikalsk forspil, viser Kirsten Siggaard og Kim Hammelsvang sig på scenen i elegante, sorte klæder.

Størstedelen af sangteksterne er oversat til dansk og har elementer af fransk, mens de engelske sange bliver sunget på engelsk. Jeg ser mig selv som begyndende frankofil, og derfor gibbede det i mig, da jeg inden forestillingen læste, at sangteksterne ikke kun ville få liv på fransk og engelsk, men også på dansk. Engelsk kan gå an, var min første tanke. For Charles Aznavour sang jo netop på engelsk. Men dansk? Den tanke bekymrede mig. For når fransk – kærlighedens sprog – bliver taget ud af de pragtfulde numre, og deres melodier står tilbage med danske tekster – hvor meget går da tabt?

Oversættelserne af teksterne til dansk fungerer i glimt, men er oftest ikke fængende. Desværre er lyden fra højttalerne heller ikke særlig god. Der er ikke skruet højt nok op for mikrofonerne, og derfor kan det være svært at høre, hvad der bliver sunget. Det er synd!

Skuespillerne er dygtige til at arbejde med, hvad de har. Særligt Siggaards Piaf er overbevisende, og hun ligner den ægte vare i sin stemmeføring og mimik. Problemet er, at Kirsten Siggaard og Kim Hammelsvang er dygtigere hver for sig. Når de er tætte sammen på scenen og direkte spiller over for hinanden, er det som om, der er en distance – at de ikke kan give sig helt hen til hinanden. Og det er ærgerligt taget i betragtning af, at cabareten netop handler om kærlighed. Jeg får den at høre gennem teksterne, men få den at føle? Det gør jeg ikke.

Skuespillernes gestikulationer er nogle gange statiske og virker unaturlige. Det hænger ikke sammen. Det er revy-agtigt, fordi der bliver overspillet, men det bliver ikke morsomt nok til at grine af. Faktisk kedede jeg mig under forestillingen. Jeg fadede ud og blev konstant mindet om, at jeg befandt mig i et teater. Noget, en forestilling helst skal få mig til at glemme.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du kan lide Piaf og Aznavours melodier – og ikke er frankofil nok til at blive skuffet over, at så mange af numrene bliver sunget på dansk.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Uanset din alder, og hvorvidt du er studerende eller ej, koster en billet fra 246 kr.

Foto: Det Ny Teater

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s