Anmeldelse: 16:29

Spillested: Teater Momentum
Spilleperiode: 24. jan. – 20. feb. 2019
Anmeldt af: Jonas Guldfeldt Viuff og Rasmus Borst

★★★★

Hvad er det?
16:29 er sidste skud på Teater Momentum’s egne produktioner for i år, hvor de har tacklet begrebet Neo-Europa, først igennem den svenske flygtninge krise, dernæst pornoens indtog i vores fælles bevidsthed og så her til sidst i 16:29 igennem den virkelig historie om den franske Océane der valgte at hoppe ud foran et tog imens hun livestreamede det. 16:29 er en opdelt imellem en monolog, som fortæller om Océances liv op til hendes selvmord, og et videoværk af den tværnationale rapgruppe Capital Flexus, som viser mange af de samme problematikker i de unges europa, men overvejende fra et maskulint synspunkt.

Det gode og det knap så gode
Når man kender forhistorien til monologen, er det umuligt ikke at gøre sig nogle tanker om, hvordan forestillingen mon vil forløbe. Hvor meget kan man tillade sig når vi altså har og gøre med en virkelig person som endte sit liv foran et livepublikum?

Man skal formå at være respektfuld, men man skal samtidig også ud på farligt territorium, hvis man ønsker at fortælle noget, om hvorfor mennesker gør som de gør, og hvordan vi alle sammen påvirker hinanden ud i vores respektive handlinger. Monologen balancerer perfekt på det knivsæg, så i løbet af de godt og vel 50 minutter monologen varer, når vi både at grine, blive rørt og provokeret. Meget af den ros skal væltes ned over skuespiller Amira Jasmina Jensen, som virkelig fra første øjeblik indkapsler den 19 årige franske pige med de tyrkiske aner. Så meget at man faktisk starter ud med at blive lidt i tvivl. Er det ikke lige stereotypt nok som hun sidder der og instagrammer sine falske, lyserøde negle, tyller Redbull og læsper sine replikker ud som man ellers kun høre det, når vi tager pis på stereotyper om falske, usikre, rige piger? Men karakteren bliver leveret så ærligt, så det tager ikke ret lang tid før det går op for dig at du jo kender den her pige. Vi har alle sammen mødt hende på et tidspunkt og der sidder hun jo foran os lige nu, og tvinger os til at sætte spørgsmålstegn ved de stereotyper som vi tror at vi kender. Teksten, som er skrevet af instruktøren Anna Malzer, er ikke taget ud fra Océane selv, men er en sammenfletning af de mange unge piger hun har mødt i løbet af sit research arbejde, hvilket bidrager til følelsen af genkendelighed. Alle historierne om at flirte med kassemedarbejderen, deltidsarbejde på plejehjem og kærestesorger har vi hørt (eller oplevet) og teksten fletter det hele sammen flydende og med god dramaturgisk fremdrift. Scenografien bidrager i høj grad til helheden med sin kvalme lyserøde æstetik og brugen af lys og musik understrege helt perfekt uden at tage fokus. Jeg køber måske ikke alle overgangene, da nogle af de mere bratte skift i forestillingen føles forvirrende i helheden, men selv de gange hvor det ikke nødvendigvis fungerer, bliver det stadig serveret med så meget saft og kraft at vi aldrig bliver tabt eller keder os. Det er ikke hvert eneste øjeblik, der fungerer, men samlet set er det umuligt ikke at sidde tilbage med en klump i halsen og en flyttet personlig grænse.

Den anden del af forestillingen er Capital Flexus’s videoværk bestående af bandets sange spundet sammen med video, der både er tekniske flot, velspillet og ofte meget rørende. Men problemet er at det så løse narrativ som musikvideoer jo ofte har, simpelthen hen ikke fanger én ordentligt efter den helt håndgribelige monolog. Det virker som om at den kæmper imellem at være musikvideo og videoinstallation, og derfor ender med ikke rigtig at være nogen af delene. Det er super ærgerligt, for musikken spiller og billederne af de fortabte europæiske unge er skønne at kigge på, men der mangler noget fokus for at jeg bliver for alvor fanget, og det går desværre ud over aftenen som helhed. 

Skynd dig ind og se den, hvis…
Hvis du vil have et dybere indblik i de unges Europa eller bare vil røres og provokeres af velspillet dramatik og musik!

Studerende og fattig? Sådan gør du
En billet koster 180 kr, men som altid kan Momentum-årskortet til 500 kr. anbefales, hvis man vil meget i teatret.

Foto: Daniel Buchwald

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s