Anmeldelse: Happy Hour

Spillested: Teater Grob
Spilleperiode: 24. januar – 14. februar 2019
Anmeldt af: Marie Krakau

★★★★

Hvad er det?
Det er et lykkeligt samfund, som søskendeparret Kerfuffle og Ado vokser op i i Teater Grobs forestilling Happy Hour. Eller… det er nu kun på overfladen, at det virker sådan. Bror og søster vokser op i et samfund, hvor lykken er obligatorisk, og hvor der findes én endegyldig regel: smil eller bliv straffet! I en morsom, grotesk og dystopisk tekst fortæller søskendeparret om deres opvækst i dette samfund, hvor dresscoden er leopardmønster og munden bliver klippet større, for at kunne fremvise endnu bredere smil. Happy Hour er iscenesat af Simon K. Boberg og skrevet af den italienske dramatiker Cristian Ceresoli. Ceresoli og Boberg stod bag monologen LORT, der blev en kæmpe succes og spillede for fulde huse på Husets Teater i 2015.

Det gode og det knap så gode
Der flyder en strøm af ord fra start til slut mellem Happy Hours to medvirkende, Özlem Saglanmak og Asbjørn Krogh Nissen. Når den ene er færdig, overtager den anden, der er aldrig et stop. I starten er deres ordstrøm morsom. Klædt i matchende kort, sort sportsundertøj fortæller søskendeparret fabulerende om deres glade og uskyldige hverdag. Saglanmak og Krogh Nissen er medrivende og uhyre morsomme, når de fortæller om hendes dansetimer, hvor lårene skal måles, når træning er slut, om hans løgne om hvor god han er til fodbold, så far forbliver i troen om, at hans søn er en stor fodboldstjerne, om fars brugte – men også nye – bil og om mors overstadige natur. Hele første halvdel er genial, og jeg er vild med den legesyghed, der er hos både skuespillerne og i teksten. 

Men langsomt begynder tingene at ændre sig – både i historien og for mig. Latteren i salen ebber ud, og de tynde jernkæder, der omkranser scenen virker pludselig ildevarslende. Det imponerende lysdesign gør scenen varm orange, og vi ser nu ind i et fragment af en nært forestående fremtid. Søskendeparret fortæller usammenhængende om, hvordan de får håret klippet af, hvordan de danser, men ikke må stoppe, og om dage, man ikke kan skelne fra hinanden. Væk fra det orange lys og tilbage til den sølvgrå virkelighed er Ado og Kerfuffles verden blevet mere og mere grotesk, folk har fået større lejligheder, som er blevet efterladt i en fart af nogle af de mennesker, der hver dag bliver sendt til et mystisk stadion, klædt i orange og sorte dragter, og desuden er folk så lykkelige, at de har klippet deres kinder op og fået op mod 60 tænder i munden, bare for at vise, hvor lykkelige de er. Og så stræber de blindt efter berømmelse og opmærksomhed. Endnu mere grotesk og absurd bliver det, da Ado og Kerfuffle fortæller, hvordan Gud og statsministeren sidder foran kirken og drikker Aperol Spritz. Verden er tydeligvis gået fra forstanden. Og det er her, at filmen kommer til at knække en smule for mig. Teksten gaber simpelthen over mere, end den kan sluge.

At forestillingen er en kritik af en samtid, hvor en medieskabt virkelighed får større og større fodfæste, er både klar og vigtig. Men kritikken kommer til at klinge hult hos mig. Forestillingen er både velspillet og vel-iscenesat, men jeg bliver aldrig ramt i min sjæl af den historie, der bliver fortalt. Happy Hour lader kritikken leve i en tekst om dystopiske forhold, der minder om både 2. Verdenskrig og Paradise Hotel, og det bliver for overdrevet til min smag. Teksten lader mig aldrig mærke den smerte, som den beskriver. Özlem Saglanmak og Asbjørn Krogh Nissen bliver observerende fortællere, der på trods af fremragende spil, fantastisk kemi og vidunderlig komisk timing, aldrig får mig til at føle noget dybt i hjertet. Det er synd, for havde de valgt at skrue lidt ned for tekstens absurditeter og skruet op for følelserne, var der potentiale for en helt igennem forrygende og rammende forestilling.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du gerne vil grine med og af to eminente skuespillere, der giver den maks gas i en dystopisk og surrealistisk tekst.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Er du studerende eller under 25 år, kan du få billetter for 90 kroner. Hvis I er minimum seks unge under 25 år, får I billetterne til 40 kr. pr. næse.

Foto: Emilia Therese

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s