Anmeldelse: Leonora Christina

Spillested: Odeon
Spilleperiode: 22. januar – 15. februar 2019
Anmeldt af: Jonas Guldfeldt Viuff

★★★★★

Hvad er det?
Leonora Christina er en storslået fortælling om Leonora Christina og hendes mand Corfitz Uldfeldt; det er fortællingen om deres rænkespil og forræderi, om deres lyst til magt og forsøg på selvopretholdelse i deres jagt på at vinde en prominent plads i det danske rige efter Leonoras far, Christian IV. Det er ligeledes storslået sat op i form af en helt nyskreven musical, hvor alle kræfter er lagt sammen mellem Odense Teater, Den Fynske Opera og Odense Symfoniorkester. Vi følger Leonoras liv ud fra hendes egen beretning, der måske ikke helt er sand, akkompagneret af storladen scenografi og koreografi, samt nogle helt dugfriske kompositioner, der leveres yderst velspillet af et af landets fedeste bands.

Det gode og det knap så gode
Det er tiden for rettergang mod Corfitz Uldfeldt, og i hans sygdomsgrundede fravær står Leonora Christina overfor to mænd, klædt i henholdsvis sort og hvidt, for at tale hans sag – og sin egen. Snart tårner en gigantisk, cylindrisk konstruktion sig frem på scenen. Blåtårn, hvor Leonora sad fængslet i 22 år, tjener både som rekvisit og et greb, der gør sceneskiftende flydende, når vi springer i historien, men endnu vigtigere, som en konstant og skæbnesvanger påmindelse om, hvordan det gik den danske kongedatter. Leonora Christina har en scenografi, der på mærkværdigvis både kan virke storladen og minimalistisk. Til tider undrede jeg mig nogle gange over de valgte sceners udsmykning, men denne undren nåede sjældent at vare lang tid, da scenens skuespillere og rekvisitter på organisk vis flyttes for at skabe nogle utroligt flotte billeder. Duetten mellem Kong Frederik III og Sophie Amalie viser især, hvordan nøje udvalgte virkemidler kan kulminere i et storslået helhedsindtryk, mens Corfitz Uldfeldts sygdomsscene har en af de stærkeste sceneopsætninger jeg hidtil har set.

I denne rammesætning udvikler karaktererne sig i fuldt flor, og Leonora Christina giver alle sine væsentlige karakterer en sublim udvikling med troværdige motiver, og jeg er især glad for at de får flere facetter, som publikum kan tage i hævd, samt at vi også får noget humor på scenen i en ellers alvorlig historisk periode. Frederik III er ikke blot den ædle og royale helt; han ændrer sig også i takt med sin tiltagende magt. Corfitz Uldfeldt, både vittigt og galt spillet af Troels Lyby, er ikke en simpel skurk. Han viser sig især i sine sange som en plaget og splittet mand, og det er svært at afgøre om han har en sygdom, der mest angriber hans krop eller hans sjæl. Stig Rossens Adolph Fuchs er måske en af dem, der får mindst udvikling, men denne mand har også mere karakter af en viljestærk naturkraft, og når han taler, så tordner det i salen. Xenia Lach-Nielsen giver os en Leonora, der perfekt balancerer mellem troværdighed og løgn, passion og udspekulerethed og især en splittelse mellem hvorvidt hun er offer for de ambitiøse mænd omkring hende, eller om hun virkelig selv er en af hovedkræfterne bag alt det drama, hende og hendes mand fik sået i de europæiske relationer.

Mens alle skuespillere leverer i denne forestilling, så er der dog én hovedperson, der står særligt stærkt frem for mig i denne forestilling: musikken. Kompositionerne er på niveau med alle de større musicalklassikere, mens det også er lykkes at give dem sit eget storslåede islæt, hvilket hjælper til at binde stykket sammen. Som om det ikke var nok, så bliver det fremført live af Odense Symfoniorkester, og du kan bare ikke slå det orkester i denne form – slet ikke når Leonora Christina’s skuespillere også er sangere i absolut sublim klasse, og alle hæver sangene op på et højere niveau. Og som om det heller ikke kunne være nok, så har samarbejdet med Den Fynske Opera sikret, at der ikke er en stemme i stykket, der ikke er fuldstændig on point, når det kommer til at indgå i så stor en sammenhæng som denne musical er. Jeg har set en del musicals gennem tiden, men efter Leonora Christina, har jeg det som om at jeg for første gang virkelig har oplevet en musical.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du kan lide musicals. Eller du kan lide dansk historie. Eller du kan lide flotte kostumer, eller måske stort drama, tør humor eller fantastisk musik. Hvis du kan lide en af de ting, eller nogle af dem, eller dem alle, så er der en sikker fornøjelse i Leonora Christina.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Hvis du er mellem 15 og 24 år eller studerende, kan du købe et KLUB_U ÅRSKORT til 380 kroner, der giver dig fri adgang til forestillinger i de fleste prisklasser. Ellers må du betale hvad en plads koster, og afhængigt af placering, så findes de i prisklasse A, B og C, hvor de billigste ligger omkring 100 kroner og de dyreste kommer over 500 kroner.

Foto: Emilia Therese

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s