Anmeldelse: Jul i Skilsmisseland

Spillested: Edison, Betty Nansen Teatret og Mungo Park Allerød
Spilleperiode: 11. – 15. december 2018 (Edison) + 27. – 29. december 2018 (Mungo Park Allerød)
Anmeldt af: Cille Melgaard

★★★

Hvad er det?
Jul i Skilsmisseland udspiller sig på en bar, hvor tre venner – traditionen tro – mødes juleaftensdag til et slag banko, inden turen går hjemad til jul. To af vennerne, Vera og Simon, har længe ligget under for den splittede skilsmissejul, men det er første gang i år, at den tredje ven, Mathias, skal fejre juleaften med kun én af sine forældre. Det giver anledning for Vera og Simon til at indlemme Mathias i det at være skilsmissebarn i julen og alle de dertilhørende regler.

Det gode og det knap så gode
Det er egentlig et alvorligt emne: at være skilsmissebarn i julen – også selvom man er blevet voksen. For julefejringen bliver en årlig indtræden i et minefelt for de mange børn, der kun kan være ét sted, men samtidig skal sørge for ikke at fornærme, og ikke mindst skuffe, den forælder, de ikke skal fejre højtiden med. Selvom Jul i Skilsmisseland er en humoristisk forestilling, der formår at formidle de tunge problematikker med et glimt i øjet, er der også alvorlige øjeblikke, der viser, at det hele ikke bare er sjov og løjer. Som når det nyudklækkede skilsmissebarn, Mathias, skal fortælle sin mor, at han har valgt ikke at fejre julen hos hende i år, og når Vera i sidste øjeblik vælges fra af sin egen far, som hun ellers havde glædet sig til at være sammen med juleaften. Skilsmissebarn eller ej, så kan de fleste af os sagtens leve os ind i de følelser, der er forbundet med at vælge fra eller at blive valgt fra, og de små øjeblikke i forestillingen går rent ind hos mig.

Forestillingen spilles af de tre skuespillere fra teatergruppen Partner in Crime, samt en musiker, der leverer livemusik på blandt andet guitar, keyboard, xylofon og trædeorgel. Karaktererne og fortællingen leveres fint af de tre skuespillere, og den levende musik gør stemningen intim og mere vedkommende. Skuespillerne er gode til at balancere de sjove og de alvorlige øjeblikke, så begge dele fremstår troværdigt. Både musikken og musikeren kommenterer løbende handlingen, og det fungerer godt, når de tre venner skiftes til at opremse de mange regler, der hører en skilsmissejul til, mens xylofonen med en enkelt tone indikerer, at der kommer en ny regel. Også musikeren inddrages fint i handlingen som opråber i bankospillet, og han virker som en organisk del af forestillingen.

Scenografien er forholdsvis enkel, men meget funktionel, og den bliver udnyttet godt. Lyskæder, julestjerner, bankoplader og en ophængt kasse Tuborg skaber den rette barstemning. Det er meget effektfuldt, når lyskæderne tændes, og de tre venner forsøger at vikle en af dem ud, mens de diskuterer julen i Skilsmisseland. Også kostumerne er holdt i en enkel stil, som er med til at understøtte fortællingen, således at de tre venner har ens julesweatre på, når de befinder sig i nuet på baren, og tager dem af, når de træder ud af situationen i forskellige flashbacks.

De tre venner taler løbende i telefon med deres forældre, som alle er indtalt  af Bodil Jørgensen og Henrik Prip. Herudover er der også en form for metafortæller i form af Hella Joofs stemme, som i ny og næ bidrager med lommefilosofiske juleovervejelser. Det er en sjov gimmick, at så ikoniske og karakteristiske skuespillere indirekte medvirker i forestillingen, men det bliver mest af alt et forstyrrende element, da Jørgensens stemme både er mor til den ene og den anden, og det samme gælder Prip som far. Det bliver ofte ikke dialogen, men derimod genkendeligheden og genhørets glæde, publikum griner af, hvilket på sin vis tager fokus fra de både sjove og hårde øjeblikke, der udspiller sig mellem barn og forældre i telefonsamtalerne.

På trods af at jeg generelt føler mig underholdt af forestillingen og fortællingen, der foregår i nuet med kig til fortiden, bliver jeg aldrig helt revet med. Selvom der både er sjove og alvorlige scener, er det som om, hele forestillingen foregår på samme klinge, og i længden bliver den en smule monoton. Det gør, at jeg aldrig helt kommer til at føle med nogle af karaktererne, og jeg bliver en smule ligeglad med, hvordan alle redelighederne ender.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du vil opleve en moderne juleproblematik med glimt i øjet.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Hvis du er studerende eller under 25 år, kan du få en billet til 100 kr.

Foto: Katrine Møbius

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s