Anmeldelse: Alice i Eventyrland

Spillested: Det Kongelige Teater, Gamle Scene
Spilleperiode: 2. – 22. december 2018
Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen

★★★★★

Hvad er det?
Lewis Carrolls roman fra 1865 om den nysgerrige pige Alice er efterhånden blevet en udødelig litterær klassiker, som er blevet fortalt og fortolket adskillige gange og steder siden. I 2011 kastede Royal Ballet i London sig over den vidunderlige og spøjse historie og skabte i samarbejde med koreograf Christopher Wheeldon og musiker Joby Talbot en storslået 3 timer lang ballet om Alice i Eventyrland. I 2016 ramte forestillingen Gamle Scene i København, og nu kan den altså opleves endnu en gang. I denne forestilling møder vi første gang Alice på en sommereftermiddag, hvor hendes familie holder selskab for en række fine folk. Blandt gæsterne er Lewis Carroll, som forsøger at underholde Alice og hendes søstre med historieoplæsning og trylleri. Da Carroll på et tidspunkt vil fotografere Alice, forsvinder han pludselig bag kameraets mørke klæde og dukker op igen som en hvid kanin. Da han hopper ned i sin store kamerataske og forsvinder, hopper den nysgerrige Alice efter og forsvinder dybt dybt ind i eventyrland, hvor tingene kun bliver mærkeligere og mærkeligere, jo dybere hun kommer ind.

Det gode og det knap så gode
Åh, hvor er denne forestilling dog bare helt igennem fortryllende, og helt som jeg havde håbet. Jeg er henrykt over, at Det Kongelige Teater har valgt at genopsætte denne genistreg af en ballet, for den er definitionen på en magisk sceneoplevelse. Der er skruet fuldt op på alle eventyrknapperne – så højt op at det faktisk er svært at begribe, at det, der sker på scenen, sker live lige foran øjnene på os. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at oversætte Lewis Carrols mange ord til en ordløs ballet og stadig få historien med? Det skyldes både et yderst veldansende korps og et overflødighedshorn af en scenografi.

Der er virkelig knald på denne forestilling, og vi skal igennem virkelig mange forskellige mærkværdige scenarier. Der er dog ikke sparet på noget, og hver enkelt scene udspiller sig i en gennemført, farverig og fantasifuld scenografi. Scenograf Bob Crowley har sans for de skæve detaljer, og intet virker tilfældigt eller halvt færdigt. Det er ganske enkelt imponerende, hvor godt det er lykkedes at sætte billeder på Lewis Carrolls syrede og rablende univers. Dramaturgisk er forestillingen ikke stor kunst, for der er ikke som sådan en vild dramatisk kurve. Det bliver dog fuldstændig ligegyldigt, idet både scenografi, koreografi og musik i den grad vejer op for det. Joby Talbots musik er dejligt fortryllende og filmisk, og han har i den grad fanget den spøjshed og quirk, som historien om Alice i Eventyrland rummer. Hvis man en dag har lyst til at komme lidt i eventyrstemning, er det helt oplagt at sætte på derhjemme!

Christopher Wheeldons koregrafi har en lethed over sig, som gør at danserne svæver igennem det hele – lidt som man forestiller sig, at man vægtløs svæver igennem en drøm. Det er dog ikke bare fine og florlette ballettrin det hele, for koreografien og forestillingen besidder også en god portion humor, som flere gange får mig til at grine højt. Særligt den tyranniske Hjerter Dronning, som ved repremieren danses af Astrid Elbo, tager kegler. Vanviddet lyser ud af hende, når hun med sine staccato armbevægelser demonstrerer, hvordan alle hendes fjender skal af med hovederne. Jeg både griner og imponeres ligeledes under hendes fuldstændig eminente dans med de fire uduelige spillekort, som alle frygter for deres liv.

Andreas Kaas er charmerende som Hjerterknægt, som Alice forelsker sig i og jagter gennem eventyrland. Alice og Hjerterknægt er fnuglette og knuselskelige, når de forelsket danser deres parte deux. Ida Praetorius er bedårende og oplagt i rollen som Alice. Hendes lethed og elegance løfter fortællingen og giver den den helt rette mængde legesyge og finesse. Hun er en perfekt Alice! Alice er som karakter måske ikke den mest spændende i denne opsætning, eftersom karakterudviklingen ikke ligefrem er bragende, men det er til at overse, eftersom det ikke synes som det vigtige i denne fortælling. Alice er i stedet en fortæller og en guide, som tager os med igennem eventyrene, og Praetorius sørger for, at det hele glider og får sammenhæng. Det er Alices mærkværdige oplevelser i eventyrland, der skal forføre og imponere os. Og det gør det i allerhøjeste grad!

Skynd dig ind og se den, hvis
… du er balletbegynder eller du bare gerne vil se en helt igennem fortryllende ballet!

Studerende og fattig? Sådan gør du
Hvis du er under 25, kan du på tirsdage og onsdage få billetter helt ned til 60 kroner (!!). Så sidder du til gengæld også helt oppe under taget. Men skal du sidde nogenlunde okay, kan du slippe med mellem 120-213 kroner. Med denne ballet vil jeg anbefale, at du kaster lidt ekstra penge efter det og får dig en plads på 1. etage som det øverste, så du kan få det hele med med ordentligt udsyn.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s