Anmeldelse: Julekortet

Spillested: Glassalen i Tivoli
Spilleperiode; 24. november – 16. december
Anmeldt af: Kristoffer Fløe Dalsgård

Hvad er det?
Julekortet er dette års forestilling fra Eventyrteatret. En familie-musical med masser af sang og synkrondans og smækfyldt med klap-med-rytmer.Udgangspunktet for forestillingen er, at der skal skiftes ud i ledelsen af ‘Nissepostvæsnet’.Sidste jul nåede der nemlig kun ét ud af 10 julekort ud inden juleaften, og det kan Nissepostministeren simpelthen ikke stå model til længere. Så nu skal Nisseposten opdateres til Nisseposten 1,0, og de gode gamle nissepost-traditioner skal Djøffes så langt væk som muligt – helst til Sydpolen. Lyder det bekendt? Ja, så er du i hvert fald enig med salens voksne publikum, der gladeligt lader sig rive med af de mange PostNord-referencer.

Derfra udvikler eventyret sig eksponentielt mere og mere dramatisk for Normann-postmester, der, flankeret af børnene Julius og Mandel, kæmper med næb og kløer og kunstig intelligens for at få pustet nyt liv i Nisseposten – og for at beholde sin stilling. Der skal selvfølgelig betales en pris, for der er jo også et familieliv, der skal passes, og på den måde kommer Julekortet såmænd også til at berøre den gammel-kendte problematik mellem arbejdsliv og familieliv.

Det gode og det mindre gode
Der er rigtig mange dejlige ting at sige om denne forestilling. For det er netop, hvad den er; dejlig. Julekortet har alt det, vi gerne vil have fra en juleforestilling: sang, dans, nissehuer og kanon nuttede kostumer. Men den har heldigvis også noget mere, der skaber noget reel 2018-bund.

For der er også en familie med knas i maskinen, noget røvsyg Djøffisering af julen, lidt #metoo i børnehøjde og et ret skarpt skud ud til kunstig intelligens, såmænd. Det lyder mærkeligt, og det er det egentlig også, men det fungerer fint. Fortællingen om den udfordrede postmester Normann og hans oversete børn er den fine røde tråd, der hele vejen igennem holder forestillingen på ret køl, så svinkeærinderne ikke bliver længere end, at vi snildt kommer tilbage på sporet igen. Læg dertil, at både de store koreografier var tydeligt gennemprøvede og skarpt synkrone, kombineret med særdeles skønne sangstemmer, ja så er Julekortet altså en forestilling med god julerøv i bukserne.

Når det så er sagt, så er det skideirriterende, at nogen har fundet på, at samtlige Nissepostvæsen-nisser skal trækkes med håbløst uinspirerede og tvangsjulede navne som frk. Sirup, frk. kugle, frk. grødris, og ja, jeg kunne blive ved. På samme sten-skoen-agtige måde er det også tosset, at der partout skal være lidt kysseflirt i luften, så snart der er to jævnaldrende drenge og piger på scenen. Historien havde stået stærkere uden. Men historien står alligevel, og selvom Julekortet måske ikke er årets største teateroplevelse, så er underholdningsværdien helt i top og humøret tårnhøjt bagefter!

Skynd dig ind se den, hvis…
…du har børn. Eller skal krydre din ‘Jul i Tivoli’-oplevelse.

Studerende og fattig? Sådan gør du:
Der er ikke rigtig nogen rabatordninger, og alle billetter koster den nette sum af 245 kroner. Men så er der også adgang til juletivoli med i prisen.

Foto: Ole Mortensen

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s