Anmeldelse: Kongens fald

Spillested: Det Kongelige Teater og Aarhus Teater
Spilleperiode: 16. november – 10. december 2018 (Det Kongelige Teater) + 10. januar – 9. februar 2019 (Aarhus Teater)
Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen og Clara Lindstrøm Gleerup

★★

Hvad er det?
Magtliderlighed, mørke, store drømme, blod, sved og ubeslutsomhed hersker i Danmark i det 16. århundrede, hvor Christian d. II (Peter Christoffersen) regerer det danske land. Dét er udgangspunktet for Johannes V. Jensens Kongens Fald. Fortællingens centrale karakter, Mikkel Thøgersen (Joen Højerslev), der stammer fra et lille spartansk bondesamfund, er en drømmer med store ambitioner. Han vil have alt det, han ikke har: magt, kvinder og viden. En dag falder hans øjne på Kong Christian d. II, og på et splitsekund tændes et inderligt begær for at opnå alt det, kongen har, om det så skal koste ham alt. Omend Mikkel Thøgersen mener, at han handler af godhed og ærlighed, ender hans handlinger dog med at være både hadske og ødelæggende.

Kongens Fald er for længst kanoniseret som et litterært mesterværk og tilmed kåret til det 20. århundredes bedste danske roman. Den er ikke tidligere dramatiseret på scenen, men nu har det Kongelige Teater og Aarhus Teater kastet sig over det store værk og tilmed lagt det i hænderne på den catalanske instruktør Carlus Padrissa.

Det gode og det knap så gode
Det helt store spørgsmål på premiereaftenen er, om Det Kongelige Teater og Aarhus Teater virkelig kan lykkes med at forvandle denne bastante roman til en vellykket teaterforestilling.

Ved første blik kunne man hurtigt fristes til at lade sig overbevise. Scenografien er fuldstændig overdådig! Pileflet og enorme mængder af vand dominerer den dystre og mørke scene, som uden problemer henleder fantasien til middelalderens Danmark. Et hold akrobater giver scenen liv, når de forvandler sig til muskuløse heste og andre mere eller mindre overbevisende dyr. Flot lyder det, og flot er det, men det kommer ikke uden store udfordringer for selve fortællingen, der flere gange drukner i den overdådige scenografi. Det store hold teknikere, der nærmest konstant er synligt til stede på scenen for at styre scenografien, forstyrrer både øje og øre, og gør det svært at hengive sig til illusionen. Larmen fra de store mængder vand og de knirkende trækonstruktioner gør det ligeledes svært at koncentrere sig om den tunge fortælling.

Med Carlus Padrissa ved roret lader det til, at der har været plads til enormt store armbevægelser. Det lader dog også til, at han har haft svært ved at begrænse sig. Han har muligvis fået lidt for frie tøjler til sin fortolkning af det episke danske drama og dets vægelsind. Han gør et absolut hæderligt forsøg, og det er tydeligt, at han har forsøgt at give et originalt bud på fortællingen. Hans version af Kongens fald bliver dog netop også et godt eksempel på, at det ikke nødvendigvis er alle store og gode romaner, der nødvendigvis skal laves til teaterforestillinger. På papiret lyder det som en ganske imponerende præstation at forvandle det 20. århundredes bedste roman til et scenekunstnerisk værk, men desværre må vi efter denne opsætning konstatere, at det ikke er lykkes at gøre det overbevisende endnu.

Det er som om, der mangler noget at gribe efter i det tunge drama, som vi haster igennem. Vi skal nå igennem utrolig meget historie, hvorfor fortællingens hyppigt afbrydes af sceneskift. Der sker simpelthen så meget på overfladen hele tiden, og det er næsten umuligt at investere nogle følelser i det store drama, når det hele skal afsluttes så hurtigt. Skuespillet er desuden underligt overfladisk, hvorfor det også er svært at komme til bunds i karaktererne og sympatisere med dem .

Dramaet er for tungt og bastant til at fungere ordentligt på scenen, og det bliver både kedeligt og langt. Hvad handler det hele egentlig om? Hvad vil Padrissas version fortælle det moderne publikum? Det fortryllende sprog og symbolikken, som flere af Johannes V. Jensens læsere gennem tiden har ladet sig forføre af, kommer ikke til sin ret i Det Kongelige Teater og Aarhus Teaters store satsning. Selvom der bestemt er gjort et oprigtigt forsøg, sidder man tilbage med en følelse af manglende mening med det virvar, man lige har været vidne til.

Skynd dig ind og se den, hvis
…du vil se et overflødighedshorn af sceneeffekter, men kan se udover, at forestillingen aldrig rigtigt bliver til at investere sig i.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Er du under 25 år kan du sikre dig billetter til kun 80 kr., hvis du har lyst til at sidde i en af salens loger. Ellers kan du slippe godt 150 kr. for nogle rigtig fine pladser på balkonerne.

Foto af: Miklos Szabo

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s