Anmeldelse: Selene Muñoz

Spillested: Louisiana Museum, Koncertsalen
Spilleperiode: 15. og 16. november 2018
Anmeldt af: Kristoffer Fløe Dalsgård

★★★★★

Hvad er det?
Spansk/danske Selene Muñoz har sat nogle af Spaniens bedste musikere stævne til to aftener i flamencoens tegn på Louisiana. Det er Louisianas smukke koncertsal, der danner rammen om koncerterne, som er en blanding af traditionel flamenco og neo-flamenco, men i relativt traditionelt flamenco-setup. Dog med den markante tilføjelse, at der er blevet listet et Steinway-flygel ind i koncerten, så nej, helt traditionel bliver denne aften tydeligvis ikke. Muñoz er selv både danser og koreograf og uddannet fra det Kongelige Akademi i Madrid, men med CV, der både tæller Guggenheim i New York, World Expo i Shanghai og Reina Sofia i Madrid. Det er med andre ord ikke en hvilken som helst danser, der i disse dage slår sine folder i Humlebæk, hvilket de fuldstændig udsolgte sale da også understreger.

Det gode og det mindre gode.
Jeg ved ikke, hvor tit flamenco-guden kaster sit blik på Humlebæk. I november. Jeg har en fornemmelse af, at det hører til sjældenhederne. Men når det sker må man sige, at det bliver gjort så grundigt, at man på vej hjem i kystbanen momentvis godt kan have en lille flig af Andalusiens sol og pasíon med sig. For Selene Muñoz ved, hvad hun laver. Og hun ved tydeligvis, hvad publikum vil have. For dette var hendes aften. Omfavnet af flamencoens insisterende rytmer entrerer hun koncertsalens nordisk-pæne scene med en magtfuld vildskab, der samtidig emmer af kontrol. Kontrol over sig selv, sine tordnende fødder og ikke mindst kontrol over et publikum, der er forført fra første kontraklap.

For på den ene side er det svært at forestille sig noget, der er fjernere fra Louisianas stilrene, nordiske minimalisme end flamencoen, der må være Andalusiens svar på en spjæt-mazurka. Og alligevel passer det ustyrligt godt sammen, for kontrollen og enkelheden er jo netop det, der er karakterisk for begge dele. Derfor bliver Louisianas koncertsal som det naturligste indhyllet i en sydspansk bodega-stemning, så uendeligt langt fra Skandinavien, og så alligevel så nærværende og uforstilt, som man kunne drømme om. Musikalsk er denne aften virkelig også en gave, og med en naturlig spændvidde fra helt spæde rytmeklap til et flammende inferno af sang, dans og orkester, bliver det gang på gang understreget, at flamenco i dén grad hører til på Louisiana og ikke blot er en træt overlever fra fordums grisefester på Mallorca. Skulle man stadig have en lille tvivl i maven, så sørgede aftenens røde tråd, Jesula Losada og hans insisterende guitarspil, effektivt for at lade sine øvede fingre kilde os alle de steder, hvor det var rigtig, rigtig dejligt.

Skulle man være skrap og finde et hår i flamenco-suppen, så er det et reelt problem, at man på salens bagerste rækker nærmest ikke kan se det fodarbejde, som Selene Muñoz ellers udfører til perfektion. Besynderligt er det også (lidt), at man har fået indarbejdet et klaver i koncerten. Det virkede mest som en afledningsmanøvre, der skulle sikre, at publikum nu også var godt nok underholdt, men som sine steder endte med at overdøve alt andet. Når det så er sagt, så er jeg ikke det mindste i tvivl om, at flamenco-guden i dén grad tilsmilede Nordsjælland i går aftes, og for det kvitterer jeg med fem, fine stjerner.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du har det mindste hots for Spanien eller bare trænger til at glemme, at det er november.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Begge koncerter er desværre udsolgt, men prisen er 250 kr. Man bør folde hænderne og bede efter en ekstrakoncert!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s