Anmeldelse: Fønix

Spillested: Xenon i Huset-KBH
Spilleperiode: 9. – 17. november 2018
Anmeldt af: Anne Louise Slott Thorborg

★★

Hvad er det?
Fønix er baseret på de rigtige hændelser om søskendeparret Keith og Stacy King fra Arizona, som stjal i omegnen af 1000 kufferter fra Phoenix lufthavn. I forestillingen bruger søskendeparret kufferternes indhold til at forestille sig, at de er kufferternes ejermænd. De opdigter identiteter for at flygte fra deres egen miserable tilværelse. En dag kommer Keith hjem med en kuffert, som tilhører guvernørfruen Elanor Tanner. Hendes dagbog gemmer på en hemmelighed, som tvinger søskendeparret til at tage stilling til verdenen udenfor.
Forestillingen er skabt af Teater Kant, der laver forestillinger med en politisk og samfundsmæssig agenda. Som sædvanlig er det Peter Mejndor, der står bag manuskript og instruktion.

Det gode og det knap så gode
Hvad sker der med de mennesker, som lever på bunden af samfundet, hvis der ikke er nogen, som tager ansvar og hjælper dem? Hvor langt kan disse mennesker drive sig selv ud? Det er nogle af de spørgsmål, Fønix tager op. De to hovedrolleindehavere Irmelin Rode og Jan Ulrich Nielsen er sminket med store sorte rander under øjnene, fedtet hår og bærer slidte sandaler. Udtrykket er overdrevet, og jeg er ikke i tvivl om, hvad det er for nogle persontyper, de forsøger at portrættere. De er racistiske, pessimistiske og ikke alt for skarpe. De to skuespillere gør langt hen ad vejen et godt stykke arbejde, men teksten er desværre skrevet på en måde, så sproget bliver meget unaturligt for de to karakterer. Dette får skuespillet til at virke mindre overbevisende. Replikkerne leveres ofte, som om de blev læst direkte op fra et manuskript.

Derudover er der mange detaljer, som er sjuskede. Eksempelvis læser de ofte i guvernørfruens dagbog, som skal forestille at have indhold fra 2013-2017, men alligevel bladres der altid kun op på de første ca. 10 sider i bogen, mens de resterende sider er blanke. Et andet eksempel er, når skuespillerne forsøger at vise publikum, hvornår de er hvilken identitet ved at ændre på deres kostumer. Det er en fin symbolsk detalje, men i løbet af forestillingen glemmer de at gøre det, hvilket skaber et inkonsistent udtryk. Det plettede detaljearbejde får forestillingen til at se ugennemarbejdet ud.

Forestillingens overordnede fortælling om de triste skæbner på bunden af samfundet er bestemt en relevant historie, men i Fønix vælger de at stoppe moralen ned i halsen på publikum, frem for at lade os selv opdage den. Særligt en afsluttende monolog slår ekstra store søm i. Jeg mener, at man skal have en større tiltro til, at ens publikum kan gennemskue pointerne og undlade at skære alting ud i pap.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du har lyst til at se politisk vækstlagsteater baseret på en ægte kriminalhistorie fra Sydstaterne, og se hvordan ensomme individer på samfundets bund kan drive sig selv til at gøre forfærdelige ting.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Ungdomsbilletter koster 65 kr., og standardbilletter koster 85 kr.

Foto: Johanne Lerbech

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s