Anmeldelse: Carrie

Spillested: Magasinet, Odense
Spilleperiode: 24. okt. – 3. nov. 2018
Anmeldt af: Rasmus Borst

★★★★

Hvad er det?
Carrie er Stephen Kings debutroman, som for alvor puttede King på kortet som gysets mester, selv om de fleste nok kender den fra filmen af samme navn, hvor Sissy Spacek spillede titelrollen i 1976. Som om teenagelivet ikke er uhyggeligt nok i forvejen, så formåede King at krydre det med magiske elementer, og dermed skabe en klassiker til både DVD og boghylde. Selv om man ikke har set filmen, kender de fleste nu alligevel billedet af den spinkle Carrie, der står i blod-gennemblødt gallakjole, og nu forsøger Elite Teater sig altså med en musicalversion af historien. Stykket har allerede været sat op i det store udland, men det er altså første gang at et dansk teater giver sig i kast med fortællingen om den akavede teenagepige med de mystiske og dødsensfarlige kræfter.

Det gode og det knap så gode
Jeg var på forhånd meget skeptisk omkring hele ideen om Carrie som musical. Egentlig ikke så meget fordi jeg ikke mener, at man kan omsætte så karakterdrevne historier til musicals, men mere fordi jeg simpelthen frygtede at uhyggen og karaktererne ville forsvinde i store dansenumre og unødvendig patos. Det var dog en frygt jeg sagtens kunne have ladet ligge derhjemme. Elite Teater har sat alle sejl ind på at skabe en vedkommende historie omkring livet for de unge mennesker, og alle musical elementerne underbygger fortællingen utroligt flot i stedet for at drukne den. Det er en fornøjelse at se den akavede teenagetid skildret så ærligt og rent, og særligt Amanda Trauns vidunderligt akavede Carrie står lysende klart på scenen, og giver den fuld skrue. Det er tydeligt at hun er udstyret med en fantastisk sangstemme, men det jeg virkelig nyder mest, er hendes ærlige levering. Den ros skal hele holdet have, og selv om enkelte replikudvekslinger falder igennem, og kommer til at lugte lidt af High School Musical, så fungerer størstedelen helt perfekt. En enkel, og meget passende, scenografi understreger det menneskelige drama, og der er heldigvis ikke sparet på blodet når vi når dertil, og det ser ganske enkelt fantastisk ud. Det trækker lidt ned, at starten virker en anelse forhastet, og der bliver ikke brugt nok tid på at udforske Carries kræfter og hendes forhold til moren, som har masser af følelser – logikken står desværre lidt af nogle gange, og første akt hastes igennem, så vi ikke helt får den side af historien ordentligt med. Alt i alt, er jeg dog i høj grad overbevist om, at man sagtens kan synge sig igennem en gyser og stadig skabe gåsehud helt nede på bagerste række.

Skynd dig ind og se den, hvis
du både skal have din halloween- og musicaltørst stillet, imens det alligevel er for mørkt og koldt til at rende rundt udenfor.

Studerende og fattig? Sådan gør du
De billige billetter koster 195 kr. men man ser heldigvis rigtig fint i hele salen.

Foto: August Vinther Thomsen

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s