Anmeldelse: Emil fra Lønneberg

Spillested: Folketeatret + turné over hele landet
Spilleperiode: 26. oktober – 16. december 2018 + turné 15. januar – 20. marts 2019
Anmeldt af: Marie Krakau og Anne Louise Slott Thorborg

★★★★

Hvad er det?
Mange af os kan nok huske filmene fra 70’erne om Emil, hans familie, værkstedet med alle træmændene og Thomas Windings bløde fortællerstemme. Astrid Lindgrens fortælling om den lille ballademager kan nu opleves i en ny opsætning på Folketeatret. Et udvalg af hans skarnsstreger er blevet sat sammen til en lille forestilling, hvor vi bl.a. oplever lille Ida blive hejst op i flagstangen, Kommandusen blive fanget i en ulvefælde og Emils hoved sidde fast i suppeterrinen.
Emil fra Lønneberg spiller på Folketeatrets store scene i efteråret og går på turné i hele landet næste år fra januar til marts.

Det gode og det knap så gode
Der er en helt særlig hygge forbundet med Lindgrens univers, og det har Folketeatret virkelig formået at ramme i sin opsætning af Emil fra Lønneberg.
Scenen er bygget op omkring røde plankeværker, der emmer af svensk idyl. Plankeværkerne kan vendes og drejes, så de både kan være Katholt, fattiggården og ikke mindst Emils værksted med de mange træmænd. Særligt vellykket er orkestret, der er en integral del af forestillingen. Musikanterne går rundt som landsbyboere, og instrumenterne bliver brugt på finurlig vis som rekvisitter. Det overdådige julebord er eksempelvis bygget op omkring en lagkage lavet af tamburiner og en helstegt pattegris i form af en cello. Simpliciteten i udtrykket skaber en hyggelig og barnlig stemning, som passer godt til historien.
Instrumenterne bruges også aktivt som historiefortællende, når den unge Line forsøger at overbevise Alfred om at skulle gifte sig med ham. Her skiftes de til at spille på en kontrabas, hvilket tilføjer et sjovt fortællelag til historien. Skuespillet er ligeledes spot on. Særligt Michael Slebsager i rollen som Emil og Asta Kamma August i rollen som Ida får skabt nogle overbevisende børnekarakterer. Især deres fysiske skuespil medvirker til at gøre figurerne sjove.

Selve universet og karaktererne er dygtigt udført, men flowet i forestillingen er mindre godt. De fleste scener trækkes for langt ud, så vi kan mærke børnene i salen begynde at røre utålmodigt på sig. Kedsomheden afbrydes af, at der igen sker noget sjovt på scenen, men denne vekslen mellem to forskellige tempi skaber et broget udtryk samlet set.
Hvorfor egentlig sætte Emil fra Lønneberg op i dag? En af moralerne i Lindgrens historie er, at selv en lille ballademager kan have et hjerte af guld og vokse op og blive et godt og fornemt menneske. Det er bestemt en relevant fortælling i en tid med flere diagnosticerede børn end nogensinde før. Men moralen lyser ikke så klart igennem i løbet af forestillingen, og bliver i stedet udpenslet med en løftet pegefinger og et smil ved forestillingens afslutning. Det kommer til at virke påduttet og uægte.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du har lyst til at genoplive den nostalgiske svenske idyl fra Katholt i Småland, eller du måske har småsøskende, som du har lyst til at dele historien om Emil fra Lønneberg med.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Hvis du er under 25 år, så koster billetterne mellem 120-280 kr. Er du over 25 år, men studerende, så koster billetterne mellem 145-305 kr. Der er desuden forskellige muligheder for mængderabatter.

Foto: Thomas Petri

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s