Anmeldelse: Mæt af dage

Spillested: Teatret Svalegangen
Spilleperiode: 20. oktober – 24. november 2018
Anmeldt af: Alex H. Enevoldsen & Daniella Ottendal Skovgaard

★★★★

Hvad er det?
Efter at have set Mæt af dage, sad vi over en øl og diskuterede forestillingens emne, aktiv dødshjælp. Tankerne rullede gennem hovedet, for hvor villige er vi egentlig til at give et andet menneske friheden til selv at vælge, hvornår han eller hun skal dø? Teatret Svalegangen præsenterer os for et mindre diskuteret, men stærkt relevant, etisk dilemma i sagen om aktiv dødshjælp, nemlig om psykiske lidelser bør give ret til at sige ”Stop. Nu vil jeg ikke mere.” Karen er fyldt op af mørke og smerte, og hun er overbevist om, at det ikke ændrer sig. Eller hun har i hvert fald ikke lyst til at vente på, at det måske gør.

Det gode og det knap så gode
Mæt af dage behandler et emne, der virkelig gav stof til eftertanke. De fleste af os har nok prøvet at have dage, hvor alting var sort og intet hjalp. Men at have det sådan hver eneste dag er svært at forestille sig. Karens ønske om at dø på grund af følelsesmæssige lidelser er et etisk dilemma, der er hamrende relevant i diskussionen om aktiv dødshjælp, og Karens, såvel som hendes kæreste Esbens, rejse belyser diskussionen på en ny og vigtig måde. Det klæder virkelig Svalegangen med en forestilling, der har noget nyt og provokerende på tapetet, både i tematik og opsætning.

Med det sagt, er det måske en tand i overkanten, at kalde det en virtual reality forestilling. VR-delen fylder utrolig lidt, og når den endelig er med, virker det mere som et gimmick end som et reelt bidrag til fortællingen. Instruktør Anna Schulin-Zeuthen åbner op for en helt ny verden i teatret med denne idé, og vi får i den grad lyst til at se mere VR-båret teater, men i lige netop denne forestilling virkede det overflødigt og en smule forstyrrende.

Forestillingen er super flot skrevet af Reumert-vindende Thomas Markmann, som blander realisme med poetiske beskrivelser, der skaber rørende billeder hos os som publikum. Scenerummets aflange form, dækket i klinisk hvidt, minder om en terminal, en gennemgangshal, med en åbning i hver ende. Med det billede i hovedet, bliver forestillingen mere nærværende. Sammenspillet mellem tekst og scenografi kan noget helt særligt.

Men forestillingen bliver ensformig og virker, som noget man har set mange gange før. Set med andre øjne kan den genkendelse opleves forfriskende, i et teaterlandskab som er fyldt med eksperimenterende teater. Uanset hvad så  kommer vi ikke udenom at måtte rose Albert Stein Ankerstjerne, der leverer en overbevisende portrættering af Karens kæreste Esben og hans splittelse mellem kærligheden til Karen og frustrationen over hendes ønske om at gøre en ende på livet.

Den fjerde stjerne gives alene for forsøget på at rykke på emnet og mediet, som trods alt sætter mange tanker igang om både aktiv dødshjælp og teater som medie.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du trænger til en lettere spiselig, men dog stadig rørende forestilling. Eller hvis du eller en du har kær kender til den slags sorte dage, der bare ikke vil ende.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Er du studerende eller under 25 år, tilbyder Svalegangen som sædvanlig billetter til den nette sum af 97 kr.

Foto: Montgomery Studio

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s