Anmeldelse: In Some Sense

Spillested: Bora Bora
Spilleperiode: 23. – 24. oktober 2018
Anmeldt af: Kathrine Lemmeke Madsen

★★★★

Hvad er det?
IN SOME SENSE er en musikalsk og koreografisk performance, der er skabt ud fra filosoffen Alain Badious sprogmelodi og rytmik. Performancen er bygget op omkring en dokumenter forelæsning om filosofi foretaget af Badiou, vi hører sætninger derfra, som den danske komponist og guitarist Mikkel Ploug herefter har komponeret unisont musik til. Den amerikanske danser og koreograf Tilman O’Donnell fortolker gennem dansen Alain’s filosofi på et refleksivt niveau og sammen inviterer de publikum på en rejse ind i grænselandet mellem filosofi, dans, sprog og musik.   

Det gode og det knap så gode
IN SOME SENSE er en meget anderledes performance, end jeg er vant til at se. Den er på én og samme tid uformel og afslappet, men stram og præcis. Jeg kommer ind i salen til lyden af Mikkel Plougs guitar, der bliver stemt alt imens Tilman O’Donnell står og fylder bluser og sweatre ind i hinanden, så det til sidst ligner en overkrop. Jeg får følelsen af, at det er meget nede på jorden. Performancen går i gang, og de har placeret en skærm, der klargør de forskellige punkter af Alain Badious filosofi, som vi skal igennem. Det er dejligt at have de punkter, så man – jo mere koreografien og musikken skrider frem – kan forholde sig til, hvordan de som kunstnere har valgt at fortolke de forskellige afsnit. Det er meget underholdende at lytte til, hvordan Mikkel har komponeret musik, så det er fuldstændig unisont med Alain’s sprogmelodi og rytmik. Det åbner op for sprogets musik og giver en anden indgang til refleksion og de filosofiske tanker, der bliver præsenteret. Det kræver en sindssyg præcision at spille efter den talte rytmik, men det kan han, samtidig med at han skaber stemninger med sin musik. Efter lidt tid begynder dansen at koble sig på både Alain’s tale og musikken. Tilman O’Donnell fortolker og bearbejder Alain’s filosofi gennem koreografi og dans – og det er tydeligt, at det ikke er første gang, han gør det. Han er – ligesom Mikkel på guitar – enormt præcis og skarp i sine bevægelser. Han undersøger og reflekterer, og han gør det med humor og nærvær. For eksempel nærmer han sig en dør i salen og efter et kort blik ud mod os, går han ind og forsvinder. Det havde jeg ikke regnet med, og det fungerede vildt godt at lege med filosofiske tanker på den måde, som han gør. Konceptet er meget enestående, og jeg er stor fan!

Nogle gange taber de mig, for Alain Badiou er svær talemæssigt at forstå og sommetider kan jeg ikke høre sætningerne ordentligt, og det skaber en barriere mellem mig og refleksionen. Men smukt, humoristisk og nærværende er det, og jeg er bestemt blevet en oplevelse og mange tanker rigere!

Skynd dig ind og se den, hvis
… du har mod på at undersøge og reflektere over det sceniske rum på en helt anden måde, end du er vant til.

Studerende og fattig? Sådan gør du:
Hvis du er studerende eller under 25 år, kan du få fingre i en billet til 90 kroner, og hvis du er i humør til noget filosofisk, så skal du bestemt få skaffet dig en billet!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s