Anmeldelse: Kål

Spillested: Teater FÅR302’s foyer
Spilleperiode: 19. oktober – 28. oktober 2018
Anmeldt af: Anne Louise Slott Thorborg

★★★

Hvad er det?
I Teater FÅR302’s lillebitte foyer er der opstillet et par bænke og et bord med nogle syltetøjsglas og kålhoveder. Publikum er inviteret til aftenskolekursus hos Carla, som skal lære os, hvordan man fermenterer kål. Vi finder hurtigt ud af, at Carla er en lidt spøjs kvinde, som taler med kålhovederne, når hun er ensom, og som bruger fermenteringsprocessen til at reflektere over sit mærkværdige liv. Carla skifter frem og tilbage mellem at være meget tilstedeværende og koncentreret om at undervise os, til at blive fjern og genopleve sin barndom hos sin kålavlende farmor.

Det er en meget intim forestilling, hvor der kun er plads til omkring 20 publikummer. Kål er et gæstespil fra TEATER HVIS.

Det gode og det knap så gode
Umiddelbart tænker jeg ikke, at et kursus i kålfermentering er den mest spændende måde at bruge min fredag aften på, men det skal vise sig at blive en noget anderledes oplevelse, end jeg har forventet. Karakteren Carla er en virkelig mærkelig og sjov person. Hun er streng, seriøs og overdrevet entusiastisk omkring sin fermenteringshobby. Anja Nielsen spiller rollen som Carla med en timing og realisme, som får hele situationen til at føles meget ægte. Hun får øjenkontakt med publikum, peger på os med sin kniv og tager sin egen undervisning dybt seriøst. Måske lidt for seriøst, hvilket kun gør karakteren endnu sjovere.

Carla kan godt have tendens til at gå ud af en tangent og komme til at tale lidt for meget om sit eget liv. Her kommer hun med sjove refleksioner om livet og samfundet, men hun afbryder undskyldende sig selv med et: “Nu skal det jo ikke handle om mit liv. Det skal handle om kål!”.

Hele denne første halvdel af Kål fungerer, og jeg er overbevist og underholdt. Men stille og roligt falder Carla mere og mere hen i sine egne tanker, og hun forsvinder til sidst helt væk fra kursuskonteksten og ind i sit eget tankemylder om sin tragiske barndom. Det er også her, at jeg taber tråden. Fortællingen begynder at blive temmelig alvorlig, og publikum holder helt op med at grine. Skuespillet bliver mere stift og monotont, kontakten til publikum er helt væk, og stemningen bliver meget tung. Jeg tænker, at det er et bevidst valg at have dette skift. Problemet er bare, at jeg ikke kan forstå, hvad jeg skal have med mig fra denne kvindes ensomme barndomsminder. Hvor første del af forestillingen er sjov, interessant og i et godt tempo, bliver anden del træg og underlig med overdrevne symbolske billeder og uforløste underforståede fortællinger og det føles som om, at der ikke er nogen egentlig retning mod et budskab. I hvert fald ikke et jeg kan se.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du vil se en både underholdende og alvorlig forestilling om den proces, livet er, om ensomhed og selvfølgelig om kål.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Hvis du er under 25 år, så kan du skaffe en billet for kun 55 kr. Hvis I kan samle i alt seks personer under 25 år, så skal I hver betale 40 kr.

Foto: Michael Søndergaard.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s