Anmeldelse: Skybrud

Spillested: Værkstedet (Odense Teater)
Spilleperiode: 4. – 27. oktober (20.-24. november på Folketeateret)
Anmeldt af: Rasmus Borst

★★★

Hvad er det?
Skybrud er 4. årets præsentationsforestilling fra skuespillerskolen i Odense, og det er derfor de nyuddannede skuespilleres sidste chance for at vise sig frem til branchen, inden de skal ud i virkeligheden og slås med hinanden om branchens gunst. Skybrud er skrevet af den spanske dramatiker Sergei Belbel, hvori vi møder 8 forskellige mennesker, der alle sammen arbejder for det samme firma, men faktisk bare gerne vil nyde en cigaret oppe på taget. Dette er dog strengt forbudt, det blæser så meget, at man er lige ved at falde ned hele tiden og desuden har det ikke regnet i to år nu… Faktisk føles det som om, det hele er helt ved siden af sig selv.

Det gode og det knap så gode
Efter at man har set Skybrud, er der ingen tvivl om at Odense Skuespillerskole kommer til at sende en værdig flok skuespillere ud på markedet. Alle de medvirkende leverer stort og det er virkelig en fornøjelse at se et ensemble, der kender hinanden så godt. Replikkerne sidder skarpt og de formår virkelig at balance spillet mellem det naturalistiske og det absurde. Desværre lider forestillingen også under, hvad jeg selv lige har valgt at kalde, “præsentations-forestillings-syndromet”. Eftersom forestillingens egentlige hovedformål er at give de unge skuespillere lige meget plads til at fremvise deres talenter, så taber den desværre også noget på det helheden og det dramaturgiske. Teksten er ikke altid stærk nok til at bære, at der ikke er nogen egentlig historie jeg kan gribe fat i, og lige så spændende og morsom som den ofte er, lige så intetsigende og anonym kan den også blive. Der er simpelthen en masse, der sagtens kunne være skåret fra eller omstruktureret, men det lugter lidt af, at der skal gives rigeligt med plads til alle og man derfor har valgt en struktur, der udelukkende fremviser skuespillerne, men desværre efterlader et noget rodet stykke scenekunst. Der er masser af glimrende højdepunkter undervejs, og jeg er helt sikkert godt underholdt fra start til slut af hele den groteske og underlige verden, der bliver skabt på toppen af firmaets skyskraber, men jeg kommer altså heller ikke derfra med en hvad der føles som en helstøbt forestilling. Det er ærgerligt når man aldrig er i tvivl om hvor meget talent forestillingen ellers rummer. 

Skynd dig ind og se den, hvis
… du vil opleve teaters nye stjerner virkelig give gas med skarpe, rørende og morsomme karakterer og samtidig genoverveje om det virkelig er det værd at ryge, når det blæser så meget udenfor.

Studerende og fattig? Sådan gør du…
Det kan anbefales at købe et årskort til Odense Teater, hvis man er under 24 år. Ellers koster en billet 190 kr.

Foto: Emilia Therese

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s