Anmeldelse: Drengen der ville være vægtløs

Spillested: Folketeatrets turnéscene
Spilleperiode: På Folketeatret fra d. 16. oktober – 15. november og på turné i hele landet fra d. 4. oktober – 21. november.
Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen og Trine Berg Balle

★★★★★

Hvad er det?
Drengen der ville være vægtløs er en hverdagskomedie om at drømme stort. Vi befinder os i 1980’ernes forstæder. 19-årige René (Nicolai Jørgensen) bor stadig hjemme hos sin mor (Mette Horn). Han er en overvægtig nørd til den små-autistiske side, hans far er lige død og mor er ramt af en forfærdelig migræne og en dertilhørende god portion selvmedlidenhed. René er i lære som blikkenslager, men drømmer i virkeligheden om noget helt andet. Han vil være astronaut. Han vil op mellem stjernerne og i videnskabens navn skrive historie om det vidunderlige, uendelige univers, som er så stort, at vi mennesker næsten ikke forstår det. Der er heller ikke mange, der forstår René. Ikke engang hans bedste ven Theis (Mads Reuther), der hellere vil hænge ud på Grillen eller tjene hurtige gysser på stoffer nede på gadehjørnet. Men måske Winnie! Winnie (Mette Klakstein Wiberg) med de store lyse krøller drømmer også. Hun er frisørelev, men vil egentlig hellere være popstjerne, og hun kan måske forstå René.

Drengen der ville være vægtløs fik urpremiere på Aalborg Teater i 2017 og er skrevet af Thomas Markmann. Den blev dengang nomineret til adskillige Reumert-priser. Nu kan den snart opleves på Folketeatret med nyuddannede skuespiller Nicolai Jørgensen i sin første hovedrolle.

Det gode og det knap så gode
Drengen der ville være vægtløs tager os med på en rejse tilbage til 80’erne i en meget virkningsfuld scenografi med enkelte skarpe virkningsmidler. Velvalgte og velkendte numre fra den tid bruges fortællingen igennem, og både tøjet, historien og sproget er virkelig gennemført. Men det, at vi befinder os i 80’erne, er i og for sig ligegyldigt. Den kunne lige så godt have foregået i dag, for selve fortællingen om at drømme om noget større end hvad ens omgivelser foreskriver eller forventer, er nemlig universel og genkendelig. Det er ikke bare en let fortælling om at skulle bryde med sit vanlige mønster. Det her er en hjerteskærende fortælling, hvor tragedien konstant lurer lige under overfladen.

Men selvom Drengen der ville være vægtløs virkelig formår at skære i hjertet, så er det også en ret sjov forestilling. Humoren bruges med fuldt overlæg, og det er særlig sjovt, da moren og Renés chef (Lars Bom) falder for hinanden og skal på date. Mette Horn og Lars Bom er velvalgte i rollerne og formår hele tiden at bevare en smule tragik inde bagved, selv når det udadtil er en scene, der er til for at fremkalde grin hos publikum. Generelt udmærker denne forestilling sig ved de utroligt stærke skuespilpræstationer. Mette Klakstein Wiberg er imponerende overbevisende som den lidt blanke Winnie, der bare gerne vil være popstjerne og synge ‘Like a Virgin’. Med sådan en rolle kunne man hurtigt frygte, at det ville blive for karikeret og anstrengende i længden, men det bliver Klakstein Wiberg på intet tidspunkt. Hendes små subtile reaktioner mellem replikkerne er intet mindre end eminente. Det samme kan siges om Mads Reuther, der sitrer i rollen som Theis og bidrager med et skønt tempo. Den mest imponerende præstation ligger dog uden tvivl hos hovedrolleindehaver Nicolai Jørgensen.

Drengen der ville være vægtløs er som skrevet til Nicolai Jørgensen, som vi før har rost for sit fysiske og karikerede spil. I denne rolle får han dog for alvor lov at folde sit talent ud. Vi føler Renés frustration, når moren gang på gang giver ham skylden for hendes ulykke, vi mærker hans begejstring, når han drømmer sig ud i rummet og længselsfuldt rækker ud mod stjernerne, vi føler hans smerte, når ingen forstår ham, og vi hepper på ham, når han afslører sine spirende følelser for Winnie. Nicolai Jørgensen har en forståelse for mimiske detaljer, vi meget sjældent oplever andre steder, og han rammer Renés kejtede og nærmest autistiske udtryk til perfektion i både krop og stemme. Det er svært ikke at blive en smule rørt, når René drømmer sig ud i universet og en baggrund af lysende stjerner pludselig viser sig. Hold nu helt fast, hvor er han en god skuespiller, ham Nicolai.

Drengen der ville være vægtløs er et af de mere velskrevne nye danske stykker dramatik, og Folketeatret har i den grad formået at lave en opsætning, der lever op til det gode manuskript. Forestillingen sætter tankerne i gang, og tillader også at den enkelte tilskuer kan sidde tilbage med hver sin tolkning. Vi går i hvert fald derfra med forskellige opfattelser af, hvordan det hele egentlig endte, og det giver dejligt meget at snakke om og diskutere efterfølgende.

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du vil trylles ind i en hjerteskærende fortælling om at drømme sig hele vejen til stjernerne og samtidig opleve fantastiske Nicolai Jørgensen i sin første hovedrolle!

Studerende og fattig? Sådan gør du
På Folketeatret er der gode rabatter at hente, hvis du er studerende eller under 25 år. Her kan du få billetter til alt mellem 125-245 kr., og er I 6 personer under 25 år, kan I få billetter til bare 75 kr.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s