Anmeldelse: #fremtiden

Spillested: Teatret Gruppe 38, Århus
Spilleperiode: 1. – 5. oktober 2018
Anmeldt af: Kristoffer Spender

★★★

Hvad er det?
#fremtiden er en ungdomsforestilling om fremtiden og altså den tid, vi ikke kender til endnu. To mænd i rumdragter kommer ind på scenen. De bærer ikke bare en rumdragt, men også et budskab. Et budskab om at det hele nok skal gå. Den ene tror ikke rigtig på det, og han er omgivet af dystopiske tanker, men heldigvis har han en jubeloptimist med på scenen, som gør alt, hvad han kan, for at overtale ham til at tro på fremtiden, ungdommen og det gode. Som scenerne skrider frem, så skifter stilen og på den måde afbrydes den fortløbende fortællingen af små scener, hvor skuespillerne “spiller” en scene. Blandt flere scener kan man fremhæve en, hvor TV-avisen kun kommer med gode nyheder. Der er også små vignetter, hvor unge menneskers tanker om fremtiden bliver udtalt.

Det gode og det knap så gode
#fremtiden ser gennemarbejdet ud, og lyset omkranser scenen virkelig godt. Skuespillerne virker også til at være virkelig bekendte med hinanden, og de ved altid, hvor de har hinanden. De er gode sammen – både lydligt, visuelt og skuespilteknisk. De har en god energi, og de nyder at stå på scenen. Sammen. De er omgivet af kasser, som bare bæres rundt for at blive båret rundt. Og det ærgrer mig, nu når de har en flot bagskærm med fine projektioner, som jeg ofte overser. At det for et voksent menneske godt kan føles en anelse unuanceret, når man arbejder i en simpel kontrast mellem optimisme/pessimisme og utopi/dystopi, dét kan jeg godt acceptere – især når de unge mennesker, der sidder rundt om mig, virker til at være rigtig glade. Men når teksten nogle gange føles lidt moraliserende og belærende, kan jeg godt være bekymret for, om de unge mennesker vil tage budskabet til sig. Det må tiden vise.

Der er en lang sexscene, som virker en kende malplaceret, og jeg har svært ved at se den reelle kobling mellem fremtiden, og så en anekdote om den ene karakters første gang. Slutningen bliver rent dramaturgisk også en kende ufokuseret, for i løbet af de første 60 minutter har forestillingen handlet om fremtiden og tager egentlig vores bekymring fra os i en time, men så stryger den ud af en tangent og begynder at handle om tid generelt. Omvendt virker en sekvens, hvor de to skuespillere insisterer på tavshed og på stilhed, simpelthen fremragende. I en tid hvor alt skal gå så stærkt, og hvor vi har glemt at stoppe op og lige kigge og bare lytte, der virker det ret stærkt at tage den pause med ind i denne form.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du er mellem 13 og 17 år gammel eller kender en i den alder, som du kan tage med.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Børn, unge og studerende betaler samme nette sum af 70 kr. billetten.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s