Anmeldelse: Tom

Spillested: Teatersalen Odeon (Odense Teater)
Spilleperiode: 24. september – 2. oktober 2018
Anmeldt af: Rasmus Borst

★★★★

Hvad er det?
Odense Teater har i samarbejde med Baggårdteatret i Svendborg kastet sig over den danske digter Tom Kristensens bagkatalog af ord og lagt musik henover flere af mandens digte. Det er endt ud i forestillingen Tom, som Odense Teater selv kalder ”en musikalsk forestilling om en digter”. Og det kunne næppe være mere rammende, da det aldrig helt bliver en musical, aldrig helt en teaterkoncert, men helt klart tager elementer fra begge genrer og ender som en drømmende og absurd fortolkning af digterens liv og tanker, tilsat original musik. Vi følger digterens liv fra vugge til grav med alt det imellem; succes, skilsmisser, kærlighed og mangel på samme. Du skal du nok erhverve dig en kopi af hans biografi, hvis du vil være helt sikker på, hvordan hans liv egentligt forløb.

Det gode og det knap så gode
Jeg har ikke selv anden erfaring med Tom Kristensen værker end Minds of 99-nummeret “Det er Knud som er død”, som er skrevet over et mindedigt af Tom Kristensen om polarforskeren Knud, der døde under en ekspedition. Så jeg har præcis ingen forventninger til Tom, da jeg træder ind i salen og bliver mødt af en kæmpestor krybbe, et endnu større bord og en standerlampe, der er faretruende tæt på at ramme loftet. Scenen er sat og fire skuespillere går ind på scenen i rumagtige dragter lavet af svaner. Lyder det underligt? Det er det virkelig også, men det virker! Det syrede univers griber mig med det samme, og når de åbner munden, vælter det ud med finurligheder og sproglige blomster, som nok skal få solgt nogle Tom Kristensen-samlinger, når denne forestilling er færdig med at turnere rundt. Der er højt niveau over hele linjen, men særligt Cecilie Gerberg er umulig at fjerne blikket fra, når hun ubesværet glider mellem rollerne som barne-Tom, kommende hustruer og den revolutionere ven Emil, der mener, at de skal ændre verden sammen med deres ord. Der er simpelthen så meget kraft i hende og det er en fornøjelse at følge hendes legesyge blik, mens hun tåger rundt i den drømmeverden, forestillingen er. Selvom scenografien og spillestilen er som taget ud af drømme, følger vi mere eller mindre lineært Tom Kristensens liv og det er også forestillingens hæmsko. Spillet er helt klart stærkt nok til sagtens at kunne være en udelukkende biografisk gennemgang af hans liv eller en absurd fortolkning. Det skal ikke være mig, der siger, at man ikke må forsøge at blande de to ting, og for det meste fungerer det virkelig, men det efterlader også det overordnede indtryk mere fladt end det burde, når nu de enkelte dele står så stærkt, som de gør. Scenografien, skuespillet, musikken og ordene står alle skarpt og interessant, men helheden holder ikke helt. Men det er sikkert, at der kommer til at stå noget Tom Kristensen hjemme på min hylde fremover.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du har læst hvert eneste ord, Tom Kristensen har skrevet eller aldrig har hørt om ham og kan lide sprudlende ord og fantasifulde bemærkninger tilsat god musik.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Billetterne koster mellem 280 og 200 kr., men den nye teatersal i Odeon fungerer rigtig fint, så man skal ikke være bange for at sidde lidt nede bagved.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s