Anmeldelse: Trubaduren

Spillested: Det Kongelige Teater, Operaen
Spilleperiode: 22. sep. – 20. nov. 2018
Anmeldt af: Mads Andersen

★★★

Hvad er det?
Trubaduren er en klassisk opera fra 1853 skrevet af den italienske komponist Giuseppe Verdi og iscenesættes nu på ny af den prisbelønnede sceneinstruktør Francisco Negrin. Operaen er en thriller om hævn, kærlighed og familiefejder. Ifølge Det Kongelige Teaters hjemmeside, skærer denne nye iscenesættelse handlingen ind til benet, så den står klarere end nogensinde. Kort fortalt handler det om en greve, der dømmer en sigøjnerkvinde til døden på bålet. Kvindens datter vil hævne sig ved at smide grevens søn ind i flammerne, men begår en skæbnesvanger fejl, da hun kommer til at dræbe sin egen søn i stedet. Der er nu gået mange år, og en generation senere hjemsøges de to slægter stadig af had og hævntørst. Dette påvirker en stærk kærlighedshistorie, hvor karaktererne Grev Luna og Manrico (trubaduren) kæmper om hofdamen Leonora.

Det gode og det knap så gode
Hvis du er vant til at se opera og har forstand på operasproget og -teknikken, så skal du tage denne anmeldelse med et gran salt. Jeg har kun set få operaer og er stadig ved at vænne mig til genren. Størstedelen af publikum har da også gråligt hår og flere klapper og udstøder begejstrede lyde efter præstationerne. Derfor henvender denne anmeldelse sig primært til folk, for hvem genren er ny.
Et råd herfra er, at man sætter sig godt ind i handlingen og evt. lige slår Trubaduren op på inden forestillingen. Selvom forestillingen er overtekstet, og handlingen skulle være skåret ind til benet, så er det en opera, og sproget er italiensk. Jeg har ofte svært ved forstå, hvad der foregår og hvorfor.

Spillestilen er meget teatralsk og gammeldags, og jeg har set operaer, hvor dette ikke er lige så slemt som i Trubaduren. Følelserne, vejrtrækningerne og gestikken får ikke får lidt og flere steder fremstår det nærmest komisk. Jeg kan ikke lade være med at fnise, når det er alt for fraseret.

Det er sjældent, at man ser en forestilling, hvor der gøres brug af så mange statister på scenen. De har ikke manglet penge til denne opsætning, ligner det. I flere scener er der op mod 40-50 kammerpiger og skeletter/døde mennesker, hvilket er alt for mange. Det tager unødigt fokus, det støjer, når de går ind og ud, og så er det ukoordineret. Flere af dem laver forskellige bevægelser og venter på, at de andre er kommet ud fra scenen, og det er deres tur i ’køen’. Instruktøren kunne sagtens have gjort det mere simpelt, så det var blevet finere og mindre kluntet. Alt er stort og prangende, og jeg mangler små, intime og fine steder, hvor der bliver skruet ned for det hele.

Scenografien er rigtig smuk og æstetikken trækker tråde til det Robert Wilsonske univers. Der bliver gjort brug af ildeffekter i helvede og en rigtig flot lyssætning. Performernes sangpræstationer er betagende, og det gælder bestemt også musikken.
Det er en tung opera, hvilket selvfølgelig også har noget at gøre med handlingen, der bestemt ikke er andet end sørgelig. Nok har man moderniseret Trubaduren ved at skære handlingen ind til benet, men instruktøren har trukket operaen tilbage til 1800-tallet igen ved ikke at modernisere iscenesættelsen.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du vil se en sørgelig historie om had og ulykkelig kærlighed, høre fascinerende sang og se en teatral opera, der nok udfordrer dig, hvis du ikke er vant til genren.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Prisen varierer alt efter, hvor du vælger at sidde i salen. De billigste pladser finder du bagerst på tredje balkon, hvor du som ung under 25 år kan købe billetter til 90 kr. Er du over 25 år koster disse 150 kr. Dog taler vi om det dårligste udsyn i hele salen.

Foto: Camilla Winther

Reklamer

One Comment Tilføj dine

  1. Camille siger:

    Hej Mads, dejligt at læse, at du går ind til operaen og interessant at læse dine meninger.

    Dog vil jeg lige komme med en kommentar omkring brugen af statister – i denne opsætning et der faktisk kun 5 mandlige statister (soldater) og 5 børn, dem du opfatter som statister er koret, (Berlingske skriver, at de er et af de bedste kor i verden) og instruktøren har ikke indflydelse på antallet. Normalt er Trobaduren spækket med statister, dansere og et meget større kor, så denne version er noget forenklet.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s