Anmeldelse: Kærlighed ved første hik

Spillested: Tivolis Koncertsal
Spilleperiode: 20. September – 21. oktober 2018 (Herefter turné i hele landet frem til 9. december)
Anmeldt af: Clara Lindstrøm Gleerup og Line Kirsten Nikolajsen

★★

Hvad er det?
Det er svært ikke at blive lidt nostalgisk, når man hører replikker som Altså køb dig en mælkesnitte”, “Victor, det er jo ikke benet, du skal bruge” og “Den er helt outstanding”. Den udødelige kærlighedsfortælling om Anja og Victor fik sin start med den ikoniske film Kærlighed ved første hik i 1999 og er siden blevet fulgt op af adskillige efterfølgere. Nu fortsætter historien som musical, og det er endnu engang Robert Hansen og Sofie Lassen Kahlke, der udfylder rollerne som Anja og Victor. Parret er nu sidst i 30’erne og har en teenagedatter. Da vi møder dem, er Anja netop flyttet fra Victor, og vi følger Victors jagt på atter at vinde sin helt store kærligheds gunst. Det er ikke bare en musikalsk fortsættelse af fortællingen, men også et tilbageblik på dengang parret mødte hinanden i gymnasiet. Vi får med andre ord lov til at opleve Kærlighed ved første hiks ikoniske replikker i en musikalsk og dansende udgave. Bandet Innocent Blood leverede dengang soundtracket med den udødelige titelsang “Den allerførste gang”, og det samme gør de nu 19 år efter på scenen. Der er lagt op til et brag af et nostalgitrip, men det bliver aldrig så ‘outstanding’, som man kunne håbe. Overhovedet ikke faktisk, så derfor følger en ekstraordinær lang anmeldelse.

Det gode og det knap så gode
Der er så mange ting galt med den her forestilling, at vi nærmest ikke ved, hvor vi skal starte. Det er ikke til at tro, at det kan kategoriseres som en professionel forestilling på en professionel scene, fordi den ofte minder om en dilettantisk folkeskoleopvisning. Skuespillerne render rundt med store Britney Spears-mikrofoner på kinden og sceneskiftene sker altid i et pinligt tempodræbende blackout, hvor et par scenemedarbejdere febrilsk løber rundt for at skifte den tunge scenografi. Når der skal drikkes øl sker det af tomme plastikflasker på en yderst karikeret måde. Men det er ikke kun disse små detaljer, der ødelægger illusionen om en forestilling, der er de dyre billetter værd. Dem kunne vi egentlig godt leve med, hvis så bare resten havde været i orden.

Lad os starte ved skuespillet, som hos størstedelen af de voksne skuespillere placerer sig i den pinagtige ende. Lige så godt som de fungerede på film for 19 år siden, lige så malplaceret virker det at lade dem folde sig ud på en scene i dag. Instruktionen af dem virker usædvanligt diffus, og nogle af skuespillerne falder gevaldigt igennem på den bekostning. Robert Hansen gør utvivlsomt et ihærdigt forsøg på at spille skuespil, men lykkes med det i så lille en grad, at hans drengede charme ikke er nok til at spille den hjem. Han spiller med hele kroppen, så han ligner en karikeret tegneseriefigur, der spiller gakket revyteater, og det falder helt ved siden af det øvrige casts måde at spille på. Derudover er han også den eneste skuespiller, der bryder med historien og den fjerde væg, når han spiller sine replikker ud til publikum og ødelægger illusionen om, at en telefonsamtale mellem to karakterer på scenen foregår i hvert sit rum. Det er for os svært at begribe, at der ligger en seriøs instruktion bag, og det virker under alle omstændigheder som et temmeligt dovent stykke arbejde fra instruktørens side. Samme kritik kan rettes mod valget af Oliver Bjerrehus i rollen som Anjas nye arbejdsflirt Topper. Det er meget tydeligt, at Bjerrehus ikke er skuespiller, og det er temmelig forstyrrende og kikset, at han som den eneste lipsyncer til karakterens sang, som Innocent Blood i stedet spiller fra et sted bag ved scenen. Hvis man endelig skal bruge en kendis, hvorfor har man så ikke valgt en, der rent faktisk kan spille skuespil og synge, når rollen nu kræver det?

Innocent Blood spiller ganske udmærket, og genhøret med de gamle sange sker ikke uden, at vores fødder nostalgisk vipper med i takt. Men hvor er det ærgerligt uambitiøst, at man, i stedet for at skrive nye sange til musicalen, nøjes med tarvelige karaokeversioner af Martin Brygmann-sange – og nå ja, også et Spice Girls- eller Thomas Helmig-nummer. Man har sågar sneget et Robbie Williams-nummer ind som baggrund til et på alle måder pinligt og overflødigt brandmands-stripshow. Det fungerer mest af alt som et muggent kirsebær på den kæmpestore klichékage, forestillingen er, og det er tydeligt, at det kun er kommet med, så der også lige er lidt “for the ladies”.

Selvom forestillingen som helhed egentlig ikke fortjener det, så sniger denne anmeldelse sig alligevel op på to stjerner, og det er ene og alene de unge performeres skyld. Deres indsats fortjener nemlig på ingen måde de hug, som resten af forestillingen her får. Nicolai Jensen giver et charmerende bud på unge Victor og leverer en af de stærkeste vokale præstationer. Heldigvis synger han en god portion af sangene, og han løfter forestillingens niveau. Han giver sit eget bud på de velkendte Victor-replikker, men formår stadig at bevare nostalgien omkring dem, så vi kan grine højt af replikken “Letmælk? Det drikker jeg også selv!”. På samme måde rammer René Wormark den unge Peter spot on og leverer klart en af forestillingens mest troværdige præstationer. Anna Clara Sachs Leschly er også en glimrende og overbevisende ung Anja, som vi sagtens kan forstå, Victor forelsker sig i. Til sidst bør også Lea Thiim Harder roses for sin vokale præstation. Det er en lettelse, når hun åbner munden og synger og endnu engang manifesterer sig som en af de helt stærke musicalperformere herhjemme.

Det kræver ikke et geni at gennemskue, at vi, trods de unges gode præstationer, er dybt skuffede over denne forestilling og dens ambitionsniveau. Vi stiller os totalt undrende overfor, hvorfor man ikke har brugt energien og pengene på at lave en gennemarbejdet og grundig iscenesættelse af Kærlighed ved første hik med dygtige performere og nye komplementerende sange. Den historie står så stærkt og kunne længe have underholdt uden hele den ligegyldige og overflødige nutidige fortælling.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du kan leve med, at der er langt mellem snapsene. Rigtig langt.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Man kan tilkøbe sig adskillige billetpakker til denne forestilling, og det er noget af et virvar at finde rundt på billetsiden. En helt almindelig billet kan dog fås for 280 kroner som det billigste – men så er pladserne også i den helt ringe ende. Skal man sidde nogenlunde, må man af med 465 kroner pr. stk.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s