Anmeldelse: Richard III

Spillested: Husets Teater
Spilleperiode: 15. september – 13. oktober 2018
Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen & Clara Lindstrøm Gleerup

★★★★

Hvad er det?
Borgerkrigen er egentlig slut, men det er ikke slut med rullende hoveder. Vi befinder os i den engelske by York, året er 1471. Richard af Gloucester, en samvittighedsløs og morderisk krøbling af en mandsperson, står i egne tanker, mens han gennemtænker en plan, hvori målet er, at han skal overtage tronen fra sin ældste bror, Edward. Spørgsmålet er, hvor langt Richard vil gå for en plads på toppen? Svaret er langt. Rigtig rigtig langt. Richard har nemlig ingen problemer med at myrde det ene familiemedlem efter det andet, for så at gifte sig med de bortkomnes koner og myrde børnene. Men han er snedig, og der går lang tid, før tiden begynder at indhente ham.

Richard III, et af William Shakespeares absolutte hovedværker er blevet opført i et af hav variationer, og nu er den altså kommet til Husets Teater. Jens Albinus, teatrets kreative direktør, har stået for tekstbearbejdelse og instruktion, og han har ladet titelrollen spille af en kvinde, nemlig Tammi Øst.

Det gode og det knap så gode
Med ét går den lille teatersals lys ud, men intet lys går op på scenen. Endnu. Henlagt i mørke fyldes salen af en overvældende og intens pusten fra en galoperende hest, der lader til at bevæge sig mod os. Lyduniverset synes fra start at blive usædvanligt flot og gennemtrængende, men snart falder det en smule i baggrunden, og man kunne sagtens have brugt den lige så effektfuldt flere gange i løbet af forestillingen.

Rikke Juellunds scenografi er sparsom, og den kammerspilslignende opsætning er på dejlig vis med til at gøre udtrykket en smule mere moderne. Scenografien er minimalistisk og hvid, og består stort set ikke af andet end en stor hvid mur, der kan bevæges rundt på scenen og derved skabe forskellige rum. Publikums fantasi spiller altså med andre ord en afgørende rolle for fortællingen. Selvom tanken med scenografiens nedbrydelse i anden akt giver mening, kunne man dog have en ønsket sig en en smule mere elegant løsning. Trods minimalismen er muren stadig bombastisk, og vi fornemmer endnu, at vi befinder os i store og mørke lokaler. Den minimalistiske scenografi giver dog dejligt meget plads til den ganske udmærkede nyfortolkning af teksten. Måske endda lidt for meget plads? Richard III har et enormt karaktergalleri, og familieforholdene er indviklede. Selvom teksten er gjort mere overkommelig, er der stadig utroligt meget at holde styr på. Med kun tre spillere, hvoraf den ene “kun” spiller en enkelt karakter, bliver det hurtigt en uoverskuelig opgave at finde rundt i de mange karakterer og ord. Det er ikke altid lige vigtigt, og vi forstår til stadighed sammenhængen, men det skaber noget forvirring for historien, og vi opfatter dermed ikke altid, hvor vi befinder, os og hvem vi er sammen med. De mange ord i den tomme scenografi, medvirker dog ind i mellem til at tankerne momentalt vandrer – man skal være dygtig til at koncentrere sig og fantasere som publikum her. 

Der hersker ingen tvivl om, at Tammi Øst befinder sig yderst godt i rollen som Richard af Gloucester. Øst skaber en vammel, sjov, udspekuleret og ondskabsfuld karakter, som vi kommer til at elske at hade i løbet af forestillingens godt 2,5 time. Hun triumferer som Richard III og spiller med en grænseløs overlegenhed. Tammi Øst er den altoverskyggende hovedrolle, men hun flankeres af en yderst velspillende Morten Burian, der leverer en herlig og troværdig Buckingham og en ligeså følsom og overbevisende Dronning Elizabeth. Det er skuespil i høj høj klasse. Lucia Vinde Dirchsen, der med sine roller i Richard III udgør sin scenetjeneste, har også intense og sitrende øjeblikke som hhv. lejemorder og Lady Anne.

Det er efterhånden ikke længere et nyt greb at opløse kønnene, som Jens Albinus har valgt at gøre det her, men her giver det nu endnu engang den ellers klassiske fortælling en tiltrængt moderne kant, som giver os helt nye øjne at betragte fortællingen med. På forunderlig vis gør det endda også historien langt mere universel. Med Albinus’ Richard III bliver vi mindet om det universelle i den skurk, Shakespeare skrev om for flere 100 år siden. Skurkens magtliderlighed er nemlig en stadigt gældende fortælling om magtens væsen og spil, som vi gang på gang ser udspille sig blandt nogle af verdens største og mest magtfulde ledere.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du gerne vil se en opdateret og velspillet version af en af de største klassiske værker.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Er I en gruppe på 6 unge under 25 år, kan I få billetter til kun 40 kr. pr. stk. Ellers kan du købe billet til 80 kr.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s