Anmeldelse: Hadets Sange

Spillested: Den Frie Udstillingsbygning
Spilleperiode: 9.-22. September 2018
Anmeldt af: Clara Lindstrøm Gleerup

★★★★

Hvad er det?
“Vi hader alle sammen noget og nogen”. Sådan står der på første linje i programmet for Biering/Chemnitz performance-installation Hadets Sange. Og de har vel nok ret; vi kan alle finde noget eller nogen at hade. Der er bare meget stor forskel på, hvordan vi hver især lader det komme til udtryk i vores hverdag. De såkaldte netkrigere er ekstreme og hårde i deres udtryk og lader deres meninger og holdninger komme til udtryk på alle mulige platforme. Det er svært at undgå at falde over en netkriger, når man besøger et site med et kommentarfelt eller en ytrings-boks. De er stort set overalt, og de er sjældent særlig rare at indgå diskussioner med. Men hvor ofte tænker vi over de mennesker, der sidder på den anden side af de kommentarer? Husker vi på, at de også ‘bare’ er almindelige mennesker med en hjertesag? Jovist, det kommer til udtryk i et mindre pænt toneleje, men er de hadere? Selv mener de, at de blot kæmper for retfærdighed, et bedre samfund og retten til at udtrykke deres holdning – og de kan simpelthen ikke lade være. Tue Biering og Marie Chemnitz åbner med Hadets Sange døren til et ellers utilgængeligt univers og giver stemme til en samfundsgruppe, der ellers ikke er meget tilovers for.

Det gode og det knap så gode
Én netkriger mener, at danskerne er blevet gidsler i eget land, og at Koranen burde forbydes. En anden er godt træt af, at der ikke findes en bro fra Als til Fyn, og at cykelstierne i landdistrikterne ikke prioriteres. En tredje har ingen tiltro til det offentlige system, men er selv yderst afhængig af det. I alt er der fem netkrigere, der i selskab med scenograf Maria Chemnitz har indvilget i at indrette sig i Den Frie Udstillingsbygning. Her har besøgende mulighed for at besøge krigerne i deres “egne stuer”, hvor de har dækket op til besøg med kaffe, kage og whisky-shots. Der sidder de så, parate til at lade dørene gå op og stå ansigt til ansigt med de besøgende.

Vi bliver budt velkommen i flok, men idet dørene bliver åbnet, er vi på individuelle rejser rundt i netkrigernes mørke univers. Derfor er det vigtigt for mig at udtrykke, at dette er baseret på den oplevelse, jeg havde med Hadets Sange. Jeg kan ikke garantere, at du vil opleve de samme øjeblikke som mig. Jeg selv nåede ikke ind i alle afkroge, og jeg har næsten lyst til at tage tur nr. 2 for at få de sidste bidder.

Allerede inden jeg træder ind i den første stue, er der noget helt grundlæggende ubehageligt, der rører sig i mig. På væggene rundt i Den Frie Udstillingsbygning findes der nemlig uddrag fra, hvad der lader til at være unge mænd og kvinders tanker om dem selv og deres omgivelser. Fælles for dem er, at de alle hader sig selv og deres kroppe. Det hele er ét stort mørke, og der er ikke meget håb at finde. Jeg står og falder i staver og mærker hårene rejse sig på mine arme. Helt grundlæggende er det virkelig ubehageligt at træde ind i Hadets Sange-universet. Så snart vi træder ind i netkrigernes “stuer”, er stemningen dog pludselig varm, nogle steder endda lystig, for netkrigerne er klar til at vise, at de er helt almindelige smilende mennesker. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg køber “facaden”. Mest af alt har jeg lyst til at udfordre dem på deres holdninger, fordi jeg grundlæggende er så uenig med flere af dem; ikke nødvendigvis i deres mærkesager, men komplet uenig i retorikken. Og her er installationens største force – nemlig muligheden for at gå i dialog med krigerne.

Jeg opfordrer besøgende til at samle mod til at gå i dialog med dem alle. Forsøg at forstå dem, udfordre dem og vær uenig med dem, hvis du er det. Men vær beredt på, at der muligvis kommer en spydig kommentar retur. Krigerne er ikke blege for at hæve stemmen eller ligefrem smide dig ud af deres “stuer”. Her har vi dog en unik mulighed for for at komme tættere på hinanden og for at sætte os i deres sted. Det vil måske give dig et mere konkret billede af, hvem disse mennesker egentlig er, hvad de står for, og hvorfor de bruger den retorik, de benytter sig af. Måske. Måske ikke.

Alt imens vi sidder trygt og varmt i netkrigernes “dagligstuer”, begynder verden at krakelere på den anden side af væggene. Stikker man hovedet udenfor slippes helvede snart løs. Overalt ses små piger, der skriver trusler på toiletvæggene, mens en ung pige kaster op. Vi ser folk, der bliver pisset på, mens en anden grinende optager seancen. I et andet rum bliver en ung fyr viklet ind i sort plast, og en kvinde hiver, med et fast greb om hårtotterne, en ung pige igennem hele udstillingen. Der står jeg så med hænderne på ryggen ude af stand til at gøre noget. Hvad foregår der? Det er et helvede. Alt det vi ser ske ude omkring “stuerne” er præcis det, netkrigerne truer omverdenen med i deres spydige kommentarer. Derfor står det mørke univers i kæmpe kontrast til alt det, vi oplever i de varme stuer. Det får mig endnu engang til at føle et kæmpe ubehag og endnu større distance til de fem netkrigere. Forstår de ikke, at det de selv truer med, er lige så forkert som alt det, de mener er forkert ude i samfundet? Snart bliver lydeffekterne på installationen så gennemtrængende og øredøvende, at jeg næsten tvinger hænderne op for ørene for at undslippe det helvede, vi er vidne til. Installationen begynder at provokere mig langt mere, end jeg havde forudset. Og så slutter det, og vi bliver fulgt til dørs. 

Jeg går derfra med en anden viden, end da jeg kom, men det ændrer ikke på det faktum, at jeg stadig føler en grundlæggende afstand til netkrigerne. Jeg ved ikke, om Hadets Sange formår at give mig et nyt syn på dem. Jeg kan dog ikke komme udenom, at når jeg har sat mig med menneskene bag kommentarerne og virkelig lytter til deres argumentationer og baggrunde, så føler jeg mig berørt af deres historier. Og det er måske i virkeligheden også en form for gennembrud.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du har mod på at blive provokeret og bevæget!

Studerende og fattig? Sådan gør du
Billetpriserne strækker sig fra 45 kr. til 155 kr. Det er også muligt at besøge installationen om dagen, men her vil der ikke være mulighed for at opleve netkrigerne – kun deres “stuer”.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s