Anmeldelse: Christian Fuhlendorff – Går over i historien 2

Spillested: Folketeatret og turné rundt i hele landet
Spilleperiode: 6. september – 16. november 20
Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen og Clara Lindstrøm Gleerup

★★★★

Hvad er det?
Christian Fuhlendorff er tilbage med et nyt one-man show, som fungerer som en opfølger på det anmelderroste Går over i historien, som komikeren turnerede med for kun et halvt år siden. Rammehistorien er, som i første show, verdenshistorien. Dette show starter ved opfindelsen af landbruget. Rammehistorien bæres yderligere frem af en række børnetegninger, som Fuhlendorff tegnede som barn. Showet er dog langt fra bare spidsfindigheder om verdenshistorien, men er lige så meget historier om Fuhlendorffs tid på specialskole, hans tidligere stofmisbrug samt tilbagefald, og ikke mindst hans kone Carina og forskellen på kvinder og mænd.

Det gode og det knap så gode
Humor er som bekendt en smagssag, og om man er til Fuhlendorffs humor, må være op til den enkelte. Man kan dog ikke komme uden om, at han er en komiker, der er i den grad kan sit håndværk, og han skuffer i hvert fald ikke vores lattermuskler!

Fuhlendorff er charmerende og drilsk som altid, og han kan let og uden problemer slippe afsted med at sige alt det om kvinder, som man ellers normalt kan komme i klemme med, især nu, hvor vi skriver år 2018. Særligt hans del om, hvad der egentlig foregår i hovederne på kvinder og mænd, hvor Fuhlendorff i bedste Inside Out-stil portrætterer de forskellige personligheder af både ham selv og hans kone, der sidder i “the war room” og planlægger, hvordan de hver især skal håndtere den andens “fejl” og “mangler”, er helt genial, og her griner vi ekstra højt.

Fuhlendorffs timing sidder yderst solidt i skabet, hvorfor showet også uden problemer kan bære, hvad der ind imellem virker som en del spontane afstikkere. Der er som vanligt fart på den efterhånden garvede komiker, og det skal der næsten også være med alle de ting, der skal nås i løbet af showet. Desværre kommer den massive mængde indhold også til at spænde en smule ben for selve rammefortællingen.

Showet forholder sig for lidt til den proklamerede rammefortælling, og showet handler forbløffende lidt om verdenshistorien. Det lover ellers godt fra start med fortællingerne om opfindelsen af landbruget, men derfra er det desværre mest enkelte hentydninger til børnetegningerne, der ind imellem handler om noget verdenshistorisk, som godtgør rammen. Indholdet passer simpelthen ikke godt nok med nedslagene i historien, og det gør udtrykket noget diffust og fragmenteret. Rammehistorien virker derfor en smule flad og ikke helt så gennemført og velovervejet, som den kunne være. Rammefortællingen står tilbage som værende noget uforløst, og vi savner, at man har givet showet et ekstra vrid, så det ellers glimrende indhold ville hænge bedre sammen. Måske er dette show produceret lige lovligt hurtigt? 

Vi forstår ikke, hvad det er, showet helt præcist vil fortælle os i det store hele, men får dog snerten af et budskab, da der til sidst falder en afsluttende og afslørende kommentar om de gennemgående børnetegninger. Vil Fuhlendorff i virkeligheden fortælle os, at verdenshistorien er en løgn? I så fald bliver det desværre ikke tydeligt nok, når vi ofte skal så langt væk fra rammefortællingen.

Dermed ikke sagt, at Fuhlendorffs nye show ikke er et besøg værd. Han er virkelig sjov og indholdet fejler ikke noget, selvom det er sat ind i en lidt haltende og søgt rammefortælling.

Skynd dig ind og se den, hvis
er fan af Christian Fuhlendorffs tidligere shows og sædvanlige skarpsindighed.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Der er ingen rabatter at hente ved dette show, men er du villig til at sidde med begrænset udsyn, kan du få billetter til 220 kr. på Folketeatret.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s