Zulu Comedy Festival: Det dårlige selskab

Spillested: Comedy Zoo
Spilleperiode: 5. september 2018
Anmeldt af: Anne Louise Slott Thorborg

Skynd dig ind og se den, hvis
…du elsker at spille selskabsspillet ‘Det dårlige selskab’ og vil se, hvor humoren bevæger sig hen, når en række komikere spiller spillet sammen med publikum.

I Det dårlige selskab er fire udvalgte komikere inviteret til at spille selskabsspillet ‘Det dårlige selskab’ sammen med publikum. Hvis du ikke kender spillet, går det kort fortalt ud på følgende: Én af spillerne trækker et kort med en sætning, som mangler ét ord. De resterende spillere sidder med en række kort med ord på, og de skal vælge, hvilket ord, de synes, udfylder den ufuldendte sætning på den sjoveste måde. Det er op til den første spiller at udvælge, hvilken kombination der er bedst. Derefter skifter rollerne, så det bliver en ny, som trækker en sætning. Kortene er lavet til at understøtte en humor, som kan være sjofel, sort, samfundsrelevant og meget mere. Det kommer an på, hvordan man sammensætter kortene.

I comedy-udgaven af Det dårlige selskab er en app sat op til, at publikum kan være med som én samlet spiller ved at stemme på, hvilket kort der skal vælges. Det fungerer rigtig godt, selvom publikum sjældent høster nogen point. Der er nok en grund til, at det er få mennesker, som faktisk kan tjene penge på comedy, for os fra publikum er ikke lige så sjove denne aften. Det er aftenens fire komikere Kasper Porsdal, Daniel Lill, Valdemar Pustelnik og Heino Hansen heldigvis, hvor særligt sidstnævnte høster en del applaus fra publikum.

Selvom selve konceptet fungerer godt rent praktisk, så kommer det hurtigt til at minde om de situationer, som ofte opstår, når jeg selv spiller spillet derhjemme med en flok venner. Humoren begynder hurtigt at tale til laveste ‘pik og patter’-fællesnævner, som i længden ikke er særlig sjovt. Komikerne på scenen kæmper for at blive hørt hver især, hvilket resulterer i, at man ofte ikke kan høre nogen af dem. Kun den hurtige bemærkning får plads frem for de ofte lidt sjovere gennemtænkte jokes. Tre timer med komikere, som konkurrerer om at råbe ‘pik’ højest, er ikke min foretrukne måde at bruge en onsdag aften på, og det er det tydeligvis heller ikke for komikerne selv. Så selvom konceptet egentlig er godt tænkt, og der bestemt er momenter, som er virkelig sjove, så går der ikke lang tid, før det går over til at være mere fjollet og pinligt end underholdende.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s