Zulu Comedy Festival: Hvorfor er det altid mig

Spillested: Comedy Zoo
Spilleperiode: 1. september 2018
Anmeldt af: Anja Langhede

Skynd dig ind og se den, hvis
… du har lyst til et godt grin med en kvindelig komiker, der bestemt ikke er bange for at fremvise mindre pæne sider af sig selv.

Hvorfor er det altid mig er et nyt stand-up show af komikeren Anne Bakland. Showet drejer sig om, hvorfor det altid er Anne, der ender i pinlige og akavede situationer. Hvorfor er det Anne, der ender i offentlig transport med de mærkeligste mennesker, og hvorfor er det nogle gange hende selv, der ender som et af de her mærkelige mennesker, når hun for eksempel savler ned af en fremmed i et tog til Nordjylland? Det er blot et par af de spørgsmål, hun prøver at finde svar på undervejs i det blottende show.

Anne er supersjov og har en helvedes masse selvironi. Der er ikke noget, der er for pinligt at tale om – end ikke det øjeblik, hvor der skal spredes baller foran voksdamen som afslutning på en smertefuld omgang intimvoks. Heller ikke det yndefulde tidspunkt, hvor Anne sidder fast i sit Spanx-slankeundertøj i et forsøg på at få det af på en sexet måde foran kæresten.

Det er, alt i alt, et rigtig underholdende show, og jeg er fænget hele vejen igennem og i hver en lille sidejoke. Måske kunne jeg have ønsket, at der blev bundet mere knude på det spørgsmål, der startede showet – hvorfor er det altid Anne Bakland, der kommer galt afsted? Jeg synes, det bliver glemt lidt undervejs, og egentlig kunne en afsluttende bemærkning så simpel som ”hvorfor er det altid mig” gøre tricket. Uanset hvad er det en god indgangsvinkel på showet, der handler om alle de situationer i tilværelsen, Anne gerne ville se sig fri for, og som vi andre nok kan genkende i større eller mindre grad. Jeg selv, og resten af publikum, griner i hvert fald og er rigtig godt underholdt af Anne Baklands show.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s