Zulu Comedy Festival: Comedy in the Dark

Spillested: Xenon i Huset-KBH
Spilleperiode: 1. og 5. september 2018 
Anmeldt af: Anne Louise Slott Thorborg

Skynd dig ind og se den, hvis
… du vil have en anderledes comedy-oplevelse, hvor der kommer særligt fokus på det tekstmæssige aspekt af comedy.

Comedy in the Dark er ganske almindelig stand-up comedy med et publikum, en mikrofon og en række komikere. Det adskiller sig fra klassisk comedy på ét punkt; rummet er fuldkommen mørklagt. Det betyder, at komikerne ikke har andet end deres stemmer at optræde med, og de kan på ingen måde hjælpes af underholdende mimik og sarkastiske ansigtsudtryk. Komikerne kan selvfølgelig heller ikke se publikum og for flere af komikerne er det en smule intimiderende, hvilket i sig selv er ganske underholdende.

De forskellige komikere klarer den svære udfordring med varierende kvalitet, men særligt aftenens vært Jakob Thrane og den garvede Thomas Hartmann formår at udnytte benspændet på en sjov måde. Det gør de eksempelvis gennem interaktion med publikum. Det er et almindeligt kneb i stand-up, men når mørket anonymiserer alle, bliver det pludselig taget til nye højder. Ingen kan se hvem i publikum, der kommer med en lidt for lummer kommentar, eller hvem der har det sjove og højlydte grynte-grin. Flere af komikerne formår at udnytte det på en virkelig sjov måde, eksempelvis ved at henvende sig direkte til en fra publikum: “Ja, det er dig, jeg taler til. Dig nede bagved med det mega fjollede grin.”

Særligt Thomas Hartmann har en evne til at opbygge sine jokes på en måde, som gør dem endnu sjovere, når han kommer til pointen. Det bliver ekstra tydeligt i mørket, når det kun er høresansen, som er i spil, og her kan nogle af de nyere komikere lære noget.

Konceptet er en god idé, fordi det tvinger komikerne til at fokusere på den tekstmæssige kvalitet. Deres jokes er nødt til at være gode, for de kan ikke vinde den hjem med et sjovt ansigtsudtryk. Det, synes jeg, er forfriskende og klædeligt for genren.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s