Anmeldelse: Passageren

Spillested: Musikhuset Aarhus
Spilleperiode: 22. – 28. august 2018
Anmeldt af: Freja Stendahl Johansen & Daniella Ottendal Skovgaard

★★★★

Hvad er det?
Passageren er en to-akters opera, der er komponeret af den polsk/russiske komponist Mieczyslaw Weinberg. Den blev første gang opført i 2010, og handler om efterspillet efter 2. verdenskrig. Den tidligere Auschwitz-opsynskvinde Lisa Franz, der i 1960 befinder sig ombord på et skib til Brasilien med sin mand, er uvidende om hendes lod i krigen. Men et møde med en mystisk passager, minder Lisa om en, hun kendte under krigen. Det tvinger hende til at fortælle sin mand den ubarmhjertige sandhed om, hvordan hun støttede Hitler og hvad hun måtte gøre i hans tjeneste. Det munder ud i mange flashbacks om minderne fra Auschwitz, som bliver genoplivet for øjnene af hende selv og publikum. Jo dybere Lisa dykker ned i sin fortid, desto mere begynder hun at modsige sig selv, og indhentningen af fortiden resulterer i en direkte konfrontation med den mystiske passager.

Operaen synges på seks forskellige sprog, men der er danske overtekster.

Det gode og det knap så gode
Når et værk tager udgangspunkt i jødeudryddelsen under 2. Verdenskrig, er det interessant at se, hvordan forestillingen leger med sympati. Det er særligt spændende, at hovedpersonen er en af dem, vi kender som ‘the bad guys’. Lisa er stolt af sine handlinger, fordi hun kun har handlet i god tro, siger hun, og det er meget virkningsfuldt at bruge flashbacks til at underbygge hendes fortælling, da det giver publikum mulighed for at se, hvordan det i virkeligheden stod til. Man må selv vurdere, om hun taler sandt.

Hele scenens æstetiske udtryk med scenografi, kostumer, sminke og brug af lys hænger enormt godt sammen. Det er veludført og bruges til at vise publikum, hvornår der skiftes i tid. Der er kælet for troværdigheden i fremvisningen af koncentrationslejren og dens fanger. Det er en uhyggelig og gennemborende oplevelse at være vidne til. Flere gange brydes den fjerde væg mellem scene og sal, og publikum gøres til en del af fortællingens rum uden at blive inkluderet aktivt i det. De øjeblikke er meget virkningsfulde og rykker ved noget i os.

Når det er sagt, er det netop flashbacksene tilbage til Auschwitz, der sænker forestillingens tempo gevaldigt. Store dele af forestillingen udspiller sig i fangernes sovegemakker, hvor de forsøger at holde hinandens mod oppe og affinde sig med deres ubærlige situation. De scener er utroligt lange og bruges mest til at fortælle om forskellige bi-karakterers forhistorie. Det er unødvendigt for fortællingen og virker uinteressant og kedeligt. Dertil er der ikke meget dynamik i flashbackscenerne. Vi fik følelsen af, at der var større fokus på at fremstille fortællingens kontekst end selve den valgte rammefortælling. Dette underbygges af, at det store klimaks, det uomgængelige møde mellem Lisa og passageren, simpelthen flyver hen over hovederne på os. Vi forstår ikke, hvad der foregår, og det er et problem, når det er det store øjeblik, vi har ventet på. Det føles, som om fortællingens interesse har skiftet, og der efterlades mange løse tråde.

Alt i alt var det var en utrolig flot opsætning, men den mangler dynamik og fokus på sin historie.

Skynd dig ind og se den, hvis
… hvis du er opera rookie. På trods af et svingende tempo er forestillingens historie både spændende, meget velfortalt og let at gå til.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Hvis du er under 25 år eller studerende er der billetter fra 320 kr.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s