Anmeldelse: Friheden

Spillested: Aarhus Teater (Tivoli Friheden)
Spilleperiode: 23. august – 22. september 2018
Anmeldt af: Kristoffer Spender

★★★★★

Hvad er det?
På denne lune sommeraften ser jeg frem til, hvordan det århusianske og højt skattede koryfæ Tivoli Friheden tager sig ud under en teaterforestilling. Jeg har faktisk ikke været her siden min blå mandag, så jeg er spændt på, hvad jeg skal se. Det jeg ser foran mig er både skræmmende, lunefuldt, absurd, historisk, drømmende og romantisk. Jeg niver mig selv i armen, når jeg sidder på svinggyngerne, eller når jeg går rundt fra fortælling til fortælling. Normalt overser man jo alt det teatralske i tivolis haver, men når denne er iscenesat, så får man øje på alle maskerne, farverne, store dyr ude af proportioner og ikke mindst af det strålende lys fra glødepærer i alskens farver. I denne site-responsive og antologiske fortælling drages man helt bogstaveligt talt. I seks små iscenesættelser præsenteres den ene dygtige dramatiker fra Den Danske Scenekunstskole efter den anden. Jeg bliver kørt rundt i manegen af teksternes rækkevidde, som spænder utroligt bredt. Nogle virker skrevet til lejligheden, og nogle virker som om lejligheden har tilpasset sig teksten. Så der er godt og blandet i slikbutikken. De seks tekster bindes sammen ud fra nøgleordet ‘frihed’. Hvad enten den er drømmende, dømmende eller udtømmende.

Det gode og det knap så gode
Man skal ikke være bange for, at det bliver akavet, for det bliver det. Der er en del venten, og en del kommen hinanden ved. Og det er faktisk helt befriende. Et nik til sidemanden, et ‘tøhø’ til personen du følges med. Det er både løssluppent og stramt komponeret. Kort sagt en rigtig holdindsats. Man kunne sagtens benytte denne forestilling som incitament for at diskutere betydningen af et ensemble og af at have et godt hold med et fælles ejerskab. Jeg kan godt lide den cabaret- og revy-agtige stemning, der ligger skiftevis latent og direkte i ansigtet på én. Sjove karakterer og finurlige skikkelser der alle sammen kommer og går, og jeg føler mig aldrig rigtig sikker på, hvad der nu skal komme. Jeg spærrer for alvor øjnene op, når hele stemningen og fortællingen(erne) er uforudsigelig(e). Så længe ny dansk dramatik godt tør vise os noget nyt, og altså ikke reproducerer dødkedelige fortællebuer, så har de altid en plads i mit hjerte og beviser deres eksistensberettigelse. Det er et befriende mod, de viser – og er det ikke i bund og grund, hvad friheden handler om? Modet til at turde bevæge sig ud på nyt territorium.  

Jeg har mange roser til forestillingen, men – og der skal selvfølgelig komme et men – jeg savner en lydside. Altså et lydspor jeg også kan træde i fodsporene på. Da trommerne forsvinder, bliver der frygtelig stille. Slutningen mangler også en anelse mere pep og pang. Måske er det bare mig, der føler, at den lange vandringsklapsalve bliver en anelse for akavet. Det var nok meningen, man først skulle klappe senere, men folk klapper altså, når de føler, at der skal klappes.

Skynd dig ud og se den, hvis
… du har kridtet vandringsskoene og tør bevæge dig ud i friheden. Der hvor man kan slå sig (måske på en hækkesaks), drømme, møde mærkelige skikkelser og bare være sig selv. Måske gerne med en ven under armen.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Mandag til torsdag er der ungdomsrabat med billetter til kun 60 kr. Kan du af en eller anden grund ikke disse dage, så koster forestillingen 175 kr. Men så bare husk på, at du får en uforglemmelig tur i tivoli, og måske lov til at prøve en forlystelse eller to.
Foto: Gísli Dúa

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s