Anmeldelse: Shakespeare in Concert

Spillested: Hamletscenen, Kronborg slot, Helsingør.
Spilleperiode: 15. – 17. august 2018
Anmeldt af: Anne Louise Slott Thorborg

★★

Hvad er det?
I Shakespeare in Concert udforsker en række kunstnere William Shakespeares univers i en utraditionel og moderne forestilling, hvor musik og dans er de sprog, som tales på scenen. Repertoiret varierer fra klassiske værker af eksempelvis Bach og Tchaikovsky til helt nyskrevne og moderne musik- og dansestykker inspireret af Shakespeares dramatik. På scenen er tolv messingblæsere fra DANIA Brass Ensemble, to dansere fra Den Kongelige Ballet, en haute-contre tenor, en række dygtige gæstesolister og konferencieren Elias Faingersh. Aftenen byder på en farverig musikalsk oplevelse, hvor publikum føres igennem alt lige fra beatboxing til lurer-spil og fællessang.

Det gode og det knap så gode
Som introduktionen måske antyder, så er Shakespeare in Concert en forestilling med et meget broget indhold. Det er både klassisk og moderne, normbrydende og gammeldags. De store kontraster, som værket indeholder, kunne sagtens fungere som en interessant vekselvirkning, hvor Shakespeares tid møder vores tid. Desværre når kontrasterne aldrig rigtigt at mødes og kommer til at stå i vejen for hinanden frem for at fremhæve interessante nuancer. Som publikum sidder jeg tilbage og er lidt forvirret over, hvad jeg egentlig har set.

Betragter man de enkelte performances separat, så er jeg slet ikke i tvivl om, at de fleste kunstnere på scenen er fabelagtige. Jeg forsvinder hen i orkestrets musik og får kuldegysninger. Særligt ét fantastisk nummer med viola-solist Victor Sørensen, som akkompagnerer en koreografi af de to balletdansere Susanne Grinder og Jon Axel Fransson, sætter sig fast hos mig. Også den virtuose percussionist Jonathan Jakshøj skal fremhæves. Men få sekunder efter disse imponerende og smukke passager sker der et skift til noget diametralt anderledes, og jeg bliver i tvivl om, hvor forestillingen vil hen, og hvad den overhovedet har med Shakespeare at gøre.

Jeg ærgrer mig over, at denne forestilling ikke når i mål, for kunstnerne på scenen er tydeligvis dygtige til hver deres ting, og idéen er god. Men når man ikke formår at samle de forskellige præstationer til ét samlet udtryk, og de forskellige stile og kunstnere i stedet ender med at modarbejde hinanden, så ender jeg desværre med at gå skuffet fra dette års Shakespeare in Concert.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du vil se nogle dygtige klassiske musikere og dansere samt nogle mere moderne performere på en smuk lokation.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Hvis du er under 25, så kan du finde billetter helt ned til 140 kr. De billige pladser er stort set lige så gode som de dyre.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s