Anmeldelse: New York City Ballet

Spillested: Koncertsalen i Tivoli
Spilleperiode: 15 – 19. august 2018
Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen

★★★★★

Hvad er det?
I anledning af Tivolis 175 års fødselsdag gæster det legendariske og verdensberømte kompagni New York City Ballet endnu engang Tivoli. Det er 10 år siden, de sidst besøgte Georg Carstensens have, så besøget er længe ventet. Kompagniet har medbragt tre programmer: All Balanchine, Classic New York City Ballet og All Contemporary. På premiereaftenen er det All Balanchine, som rummer nogle af kompagniets mest historiske og centrale værker, vi får fornøjelsen af. George Balanchine var med til at grundlægge New York City Ballet i 1948 og betragtes som værende en central figur inden for moderne ballet. Programmet lægger fra land med Serenade, som var den første ballet, George Balanchine skabte i Amerika. Den er et centralt signaturværk i kompagniets repertoire. Herefter følger værkerne The Four Temperaments og Symphony in C.

Det gode og det knap så gode
Noget af det, jeg rigtig godt kan lide ved at se ballet, er lyden af dansernes tåspidssko, der rammer scenegulvet. Det lyder som tung, sporadisk regn, der rammer en teltdug. Når den lyd formår at overdøve orkesteret, minder den mig om, at den ynde og eminente kunnen danserne præsterer, sker lige nu – få meter foran mig. I en digital tidsalder som vores, er det da ret magisk! Og magisk er lige præcis det ord, der beskriver aftenens oplevelse i Koncertsalen bedst.

Allerede fra det harlekinmønstrede tæppe går fra og afslører 17 ballerinaer på rækker i Seranades ikoniske blå, ankel-lange kjoler, er vi klar over, at det er en æstetisk oplevelse af rang, vi nu skal til at overvære. Mens Tivoli Copenhagen Phil begynder at spille Tjajkovskijs Seranade for Strings, står danserne helt stille med armen rakt ud i luften og håndfladen mod publikum. Inden længe flyver de dog yndefuldt hen over gulvet og præsenterer en række flotte og præcise tableauer. Man fornemmer, at Balanchines koreografi giver plads til små individuelle, særegne fortolkninger, og er på en eller anden måde knapt så stift og stringent i udseendet, som det ellers kan være tilfældet med nogle balletkoreografier. Det er meget klædeligt og gør korpset vidunderligt levende. Selvom solodanser Zachary Catazaro virker en anelse tung i det og mangler noget eksplosivitet, er Seranade en beundringsværdig oplevelse, som man så udmærket forstår, at NYC Ballet har beholdt som signaturværk gennem årene. Slutningen hvor ‘The Waltz Girl’ svæver langsomt gennem luften, båret af tre mandlige danser, mens hun langsomt læner sig bagover, får kuldegysningerne til at risle ned ad ryggen. Det er bjergtagende!

The Four Temperaments har et mere moderne udtryk med nogle utrolig interessante soloer. Særligt bagoverbøjningerne i første variation er bemærkelsesværdige! Generelt er dette en koreografi, der virkelig demonstrerer dansernes fysiske styrke og evner. Der er dog særligt én danser, der virkelig fanger mit øje: Megan LeCrone, som afslutter værket med den fjerde variation. Hun skiller sig ud fra de andre ved at danse med en imponerende smidighed og hastighed, som er ganske fascinerende og interessant at være vidne til.

Programmet afrundes med Symphony in C, som må siges at opfylde alle de klassiske forestillinger man måtte have om ballet. Det er ballet med ballet på. Kvinderne er i hvide tutu-skørter og smukke diademer, og det hele glimter og glitrer. Herrerne er i sort og bliver nærmest blot kvindernes ledsagere, hvis blændende ynde og skønhed stjæler rampelyset totalt. Russell Janzen, som danser anden bevægelse, skiller sig dog ud med en utrolig sikkerhed, der i dén grad demonstrerer hans enorme talent. Symphony in C er et æstetisk mesterværk og den perfekte afslutning på en vidunderlig balletoplevelse i verdensklasse.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du vil se en række ikoniske værker fra et af verdens mest legendariske balletkompagnier.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Det er desværre ikke en helt billig oplevelse, men som ung under 25, kan du slippe med 310 kroner som det billigste. Det er dog værd at smide lidt ekstra penge efter til fordel for at kunne se scenen ordentligt i dette tilfælde.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s