Anmeldelse: Revolution

Spillested: Godsbanen + Sort/Hvid + Aarhus Teater
Spilleperiode: 15. august – 1. september + 5. – 29. september + 2. – 13. oktober 2018
Anmeldt af: Daniella Ottendal Skovgaard

★★★★★

Hvad er det?
”Is this really happening?” Verden er i krise; klimakrise, finanskrise, flygtningekrise, værdikrise… Verden af fuld af kriser, som vi ikke kan magte. I Revolution undersøger dramatiker og instruktør Christian Lollike, om det overhovedet er muligt at forestille sig en anden verden. Evner vi at bekæmpe problematikkerne og ændre krisesituationen, når vi samtidig skal huske at hente børnene, samle IKEA-møblerne og jonglere med en skilsmisse? I et samarbejde mellem Aarhus Teater og Sort/Hvid præsenteres Revolution, som konfronterer os med katastrofernes tilstedeværelse her og nu – og ikke blot som rædsler, vi ser i tv.

Det gode og det knap så gode
Revolution minder mig om et dystopisk nisselandskab. I ved, dem man kender fra Tivolis juleudsmykning eller indkøbscentrenes dekorationer. Små robotfigurer, der kan vinke, nikke eller dreje – en der hamrer i tømmer, en der fanger fisk, en der pakker gaver ind – der alle om og om igen gentager mønstret af bevægelser. I Revolution bliver der ikke pakket gaver ind, men samlet IKEA-møbler, set tv og kastet op. Ligesom nissedukkerne er karaktererne i Christian Lollikes Revolution bundet af mekaniske bevægelsesmønstrer. De har begrænsede evner i et indkodet og programmeret system, der lader dem gentage deres rutiner om og om, indtil de går i hak, og systemet lukker ned. Den mekaniske dukkesymbolik fungerer som et stærkt billede på, hvordan vi er fanget i et større net, der ikke lige er til at bryde. Dukkemetaforikken vedholdes modigt længe i forestillingen, men fungerer overraskende godt. De mange facetter af dukker, der brænder sammen, går i hak eller lukker ned, skaber en dynamisk iscenesættelse af de voldsomme og tunge ord, vi samtidig konfronteres med. Her eksperimenteres med tempo, og forestillingen er ikke bange for at være langsom eller hurtig eller for at udfordre sit publikum. Forestillingen er grinagtigt deprimerende! Jeg griner mig igennem min dårlige samvittighed, da jeg mødes af et mix af humoristisk, absurd skuespil og skræmmende sande udtalelser.

Min eneste ærgrelse er, at jeg faktisk ikke rigtig får alle ordene med. Flere gange tager jeg mig selv i ikke helt at lytte efter. Det skyldes både de tunge emner, der omtales, men i særdeleshed også den utrolig gennemførte iscenesættelse, der drager min koncentration mod skuespillernes meget vellignende dukkebevægelser og sigende ansigtsudtryk bag de glinsende masker.

Forestillingen lander på det helt rigtige tidspunkt, og den meget varme sommer står som perspektiv til de mange ord om klimakrise, hvilket styrker min dårlige samvittighed. Systemet er fast, rammerne er sat, dukkerne er programmeret. En ændring af verden ville kræve en fuldkommen nulstilling af systemet. Det ville kræve en revolution.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du trænger til at blive konfronteret med verdenssituationen på en mere spiselig måde. OG hvis du er Lollike-fan! Du er ikke i tvivl om, at Revolution er en vaskeægte Lollike-forestilling, og den ligger i fin tråd med tidligere forestillinger som Living Dead og All my dreams come true.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Er du studerende eller under 25, kan du mandag-torsdag få billetter til kun 60 kr.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s