Anmeldelse: Around

Spillested: Dynamo Cirkusfestival (Odense Havn)
Spilleperiode: 11. august 2018
Anmeldt af: Rasmus Borst

★★★★

Hvad er det?
Sidste år blev en af Odense Havns gamle fodersiloer overtaget af Dynamo, som satte sig for at skabe en arbejds- og legeplads for det spirende nycirkusmiljø, der har sneget sig ind i det danske scenekunstliv de seneste år. Det har altid været meningen, at det skulle munde ud i en festival til en fejring af genren, og det blev så endelig en realitet på Odense Havn. De grå betonvægge blev byttet ud med stribede teltduge og lugten af industri måtte vige for duften af varme popcorn.

Jeg var nede og overvære forestillingen Around af Race Horse Company, som på mange måder endte med at være et lille mikrokosmos for festivalen som helhed: charmerende, varmt, utroligt cirkusagtigt og så alligevel overhovedet ikke.

Det gode og det knap så gode
Inde i salen er der en minimanege bestående af en bittesmule reb, træplader og neonlys. Og midt i den sidder der en abe og spiller guitar. Bevares, min voksne og udviklede hjerne er jo udemærket klar over, at det bare er en mand med en billig primatmaske på, fordi aber jo slet ikke kan spille slideguitar i virkeligheden. Det ændrer ikke på, at det er et skønt startbillede, når man ellers lige gider at smide den voksenhjerne af helvede til. Forestillingen er for børn, men voksne må også gerne være med og kan så sandelig også blive underholdt. Hele konceptet er simpelthen at skabe et lille minicirkus – med alt hvad det kræver af elefanter, slangetæmmere og stunts. Styrken ligger i, at selve performancen er små simple tricks. Guderne må vide, at jeg ikke kunne gøre noget som helst af det, så helt simple er tricksene ikke. De bliver serveret med så meget charme og glimt i øjet, at det bliver magisk at kigge på. Endda når der bare pustes sæbebobler. Slangerne er selvfølgelig bare en dames ben i slangeleggins, og elefanterne har sjovt nok skjorte på, men vi køber præmissen hurtigt, og den lettere syrede, underliggende livejazz følger hele forestillingen perfekt og giver masser af karakter uden at det kammer over og bliver for syret til at børnene kan følge med. Desværre mister seancen enkelte gange fokus. Det er som om, timingen ikke sidder skarpt. Desuden lader det også til at de optrædende har en smule vanskeligheder ved at navigere i rummet, men sådan er det oftes i festivalsammenhænge, når man ikke har lang tid til at forbedre sig til rummet og scenens størrelse.

Det er dog en skøn forestilling, som fungerer perfekt som en intro til, hvad “nycirkus” kan være.

Skynd dig ud og se den, hvis
… du ser navnet ‘Race Horse Company’ nogen steder, fordi ud fra denne forestilling er de klart en gruppe, som kan give dig en alternativ oplevelse med masser af hjerte og karakter. Desuden skal du helt klart holde dig opdateret på næste års Dynamo Cirkusfestival, som det forhåbentlig bliver en realitet igen.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Det er ikke til at sige hvor meget billetten kommer til at koste næste år, men som til enhver god festival, får du en masse ud af at købe en partout billet og få det hele med.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s