Anmeldelse: Forever Young

on

Spillested: Kongens Have, Vingevalnøddeplænen (ved indgangen over for Statens Museum for Kunst)
Spilleperiode: 24 juni – 22 juli 2018
Anmeldt af: Tobias Carl Højmark Mathiassen

★★

Hvad er det?
Lidt til venstre for mig sidder en dame og vinker febrilsk af sine venner med en ostemad, og helt forrest kan jeg se to piger guffe et par bløde taquitos fra 7Eleven, mens jeg selv inhalerer en Magnum-is, som en golden retriever spiser leverpostej. Jeg tog i Kongens Have i god tid inden forestillingen for at nyde solen lidt, og her 45 minutter før, er der allerede begyndt at være mange tilskuere på træbænkene. Om lidt skal jeg se Forever Young, en udendørs opsætning af gadeteatret Brændende kærlighed.

Da jeg var en ung knægt i en landsby i Nordjylland mindes jeg, at en dame med hang til solcentre og unge mænd blev kaldt for “Forever Young”. Altså, vi alle kan jo komme i tanke om kvinder og mænd som “Forever Young”, der higer efter den forbandede ungdom og sundhed, der langsomt glider ud mellem fingrene på os. Stykket bruger denne higen som afsæt til, at lade Young-brødrene sælge apotekervarer og mixturer til det fremmødte publikum.

Det gode og det knap så gode
Det er en meget spag historie, der ligger til grund for dette stykke. Frem for en egentlig historie, er det måske mere nogle små sketches om tre apotekere, der fremstiller og sælger tvivlsomme medicinalprodukter. Stykket er næsten helt uden direkte dialog, bortset fra enkelte ord og fraser – nogle ville nok kalde det nonverbalt, men for mig blev det bare lidt mærkeligt. Det sparsomme sprog er en blanding mellem tysk, engelsk og dansk, og det kan sagtens være, at det er kutyme for den her slags teater, men det skærer mig en smule i ørene. Umiddelbart vil jeg tro, at sprogblandingen udelukkende er brugt for at få mulighed for nogle få ordspil, eksempelvis den indledende bemærkning “gesundheitsplattform”, der ok fiffigt refererer til talemåden ved nys og Region Hovedstadens ombruste it-system. Helt grundlæggende ligger satiren mere i ansigterne og bevægelserne end i ordene og handlingen. De fleste jokes og satiriske elementer er bygget op om velkendte greb i den fysiske komik, hvor jeg i flæng kan nævne forvekslingskomedie, lille-mand-i-for-stort-tøj, mand i dametøj og sjove former for ansigtsmimik. Jeg savner lidt originalitet og mod, men at dømme efter det meste af publikum, virker det stadig fint nok.

Jeg vil gerne fremhæve stykkets tre skuespillere Jens Kløft, Søren Møller Pedersen og Glenn Ziqver Xavier, der trods det sparsomme materiale og virkemidler er meget nærværende og hårdt kæmpende for publikums grin. Rent faktisk sidder jeg og beundrer deres store fysiske overskud og tilstedeværelse. De både hopper, halv-danser og løber uden at fortrække så meget som en mine.  

Ærligt skal jeg sige, at Forever Young ikke bringer mit blod i kog denne søndag eftermiddag. Bevares, det er en hyggelig og afslappende time i Kongens Have, men selve stykket rammer mig ikke. Undervejs overvejede jeg, om stykket var forbeholdt børn, men så giver sprogsammenblandingerne og motivet om ‘jagten på den evige ungdom’ ikke særlig meget mening. Derfor sidder jeg lige nu og er lidt bange for, om jeg har misforstået noget, så hvis jeg har, skal du endelig rette henvendelse.

Skynd dig ind og se den, hvis
du vil slå en eftermiddag ihjel i solen med dine niecer, børn eller andet småkravl.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Der er simpelthen gratis adgang hele sommeren.

Foto: Gorm Valentin

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s