Anmeldelse: Palle stadig alene i verden

on

Spillested: Teatret Møllen, Haderslev
Spilleperiode: 14. – 28. juni 2018.
Anmeldt af: Linnea Lorenzen Fabricius

★★★★

Hvad er det?
Palle stadig alene i verden er en uformel og intim monologforestilling med skuespiller Klaus Andersen som ene mand på scenen, instrueret af Ole Sørensen og skrevet af husdramatiker Brian Wind-Hansen. Stykket bliver spillet på og omkring en lille scene med sparsom scenografi, og publikum er placeret rundt om ved caféborde. Vi følger Palle – Palle fra den ikoniske børnebog Palle alene i verden – som nu er blevet en gammel mand på plejehjem. Han vågner op en dag og ser, at historien gentager sig: han er helt alene i verden. I begyndelsen nyder han sin frihed, men langsomt bliver friheden til ensomhed.
Palle stadig alene i verden er en musikalsk refleksion over de ældre borgeres ensomhed og over et levet liv. Som Palle siger midt i stykket: “Hvornår begyndte mennesker at forsvinde, og hvornår blev stilheden til larm?”.

Det gode og det knap så gode
Skuespiller Klaus Andersen gør her et mesterstykke; Han er fuldstændig skarp i sine transformationer, når han skifter mellem at spille den gamle Palle på plejehjemmet, den unge Palle når vi retrospektivt får fortalt hans livshistorie, og en fortæller som tager os i hånden gennem handlingen. Hvad forestillingen mangler i scenografi og storhed, vejer den så rigeligt op for i nærvær. På intet tidspunkt er jeg i tvivl om, hvor vi er i historien, men uden at rollerne bliver over-karikerede. Jeg føler virkelig sympati for Palle trods hans alkoholmisbrug og lettere kejtede gemyt. Karakteren er skabt med kærlighed og forståelse, og det er tydeligt.

Til tider oplever jeg dog, at teksten bliver en anelse for eksplicit og over-filosofisk. Palle, som ellers er en noget simpel mand, reflekterer måske lige indsigtsfuldt nok over sin livssituation. For mig forsvinder her noget af det enkle, som gør forestillingen så ægte og ærlig.
Jeg må nok også indrømme, at jeg som ungt menneske ikke oplever den ensomhed, jeg kan føle, reflekteret i Palles historie. Det er en forestilling henvendt til mennesker med noget mere levet liv end jeg med mine 27 år kan præstere. Men det er måske netop pointen; At det her ikke handler om os unge. At vi skal tilsidesætte os selv en gang imellem, sætte vores eget liv på pause en stund, lige stikke hovedet ind hos farfar for at høre ham brokke sig over vejret og drikke en snaps. Der er ingen, der har fortjent at være alene i verden, og slet ikke mennesker som elsker dig.

Palle stadig alene i verden er fin lille tænkepause i Møllens rustikke stil med uanede mængder kærlighed og medmenneskelighed som brændstof.

Skynd dig ind og se den, hvis
… det er længe siden du har ringet til dine bedsteforældre, eller hvis du vil dele en sjov og alvorlig aften med dine forældre med stof til eftertanke om jeres fremtid sammen.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Studerende og unge under 25 år kan se den for en 50’er. Man sidder tæt ved cafébordene, og jeg vil anbefale en plads ved et af de forreste borde, for at blive en del af nærværet.

 

Foto: Teatret Møllen

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s